Teatrets historie

Det Kongelige Teater har i de seneste ti år gennemgået den største forandring nogen sinde i dets over 250-årige historie.

I januar 2005 åbnede Operaen på Holmen, skænket af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal - tegnet af arkitekten Henning Larsen. Og i 2008 stod Skuespilhuset på Kvæsthusbroen - tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg - færdigt. Det Kongelige Teater råder derfor i dag over tre bygninger.

Bygningerne er hver især hjemsted for de forskellige kunstarter, som til sammen udgør Det Kongelige Teater. Disse fordeler sig sædvanligvis på følgende måde: Den Kongelige Ballet holder til på Gamle Scene, i Operaen bor Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel, og Skuespilhuset er hjemsted for Det Kongelige Skuespil. Kunstarterne besøger dog jævnligt andre huse i løbet af sæsonen.

Gamle Scene

Gamle Scene blev indviet den 15. oktober 1874, og er dermed Det Kongelige Teaters ældste nuværende bygning. Programmet ved åbningsforestillingen var angiveligt som følger: Elverhøj-ouverture, oplæsning af Carl Plougs prolog ved Wilhelm Wiehe, Holberg Apoteose udarbejdet af August Bournonville, Holbergs Det lykkelige skibbrud, og et tableau til Oehlenschlägers ære sammensat af Bournonville.

Gamle Scene er tegnet af Vilhelm Dahlerup, der også har tegnet mange andre markante københavnerbygninger, såsom Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, Hotel D’Angleterre, Pantomimeteatret i Tivoli og Dronning Louises Bro.

Før Gamle Scene blev bygget havde Det Kongelige Teater til huse i en mindre teaterbygning, Comediehuset, fra 1748, der lå hvor Holmens Kanal er i dag. Gamle Scene blev i sin tid bygget, for at skabe et moderne teaterhus, der både kunne rumme skuespil, ballet og opera. I dag er det dog kun Den Kongelige Ballet, der stadig har til huse i Dahlerups historiske bygninger på Kongens Nytorv.

Bygningen er med sine ca. 33.000 kvadratmeter Det Kongelige Teaters næststørste og rummer blandt andet foyer, scene, prøvesale, garderober, træningsfaciliteter, kantine, skræddersale, scenografisk værksted og meget andet. Ved åbningen i 1874 var der plads til 1638 gæster på Gamle Scene, hvilket dog sidenhen er reduceret til ca. 1300. Gennem årene har en lang række af landets største skuespillere stået på scenen, ligesom en række af kendte og elskede stykker har haft urpremiere i dette hus, og det var for eksempel her Nora smækkede døren for første gang i Henrik Ibsens Et dukkehjem.

Meget har ændret sig siden åbningen, og Gamle Scene har gennemgået betydelige forandringer gennem årene. En af de første og største forandringer skete ni år efter indvielsen, da balkonfoyeren endelig stod færdig. Bygherren havde fejlbudgetteret, og der havde derfor ikke været råd til udsmykning i det oprindelige budget. Dette blev imidlertid løst af brygger J. C. Jacobsen, der donerede 20.000 kroner, så publikum endelig kunne indtage bygningens fornemste rum. Balkonfoyeren rummer blandt andet et selvportræt af Sarah Bernhardt som den døende Ofelia, hugget i sten. En anden ganske markant forandring var overgangen fra gasbelysning til elektricitet i slutningen af 1800-tallet, hvilket for første gang gjorde det muligt at dæmpe lyset i salen under forestillingerne.

Ud over hovedscenen på Gamle Scene blev anneksscenen A-salen tilføjet i 2017, som hjemsted for dansekompagniet Corpus. Udover Corpus befolkes gangene på Gamle Scene hovedsageligt af Den Kongelige Ballet, som siden 2008 har haft scenen på Kongens Nytorv for sig selv, efter både skuespil og opera flyttede ind i hhv. Skuespilhuset og Operaen.

Operaen

Operaen på Holmen blev indviet den 15. januar 2005 med en fire timer lang festforestilling, der blandt andet præsenterede uddrag fra operaerne Maskarade, Otello og Tosca; balletten Etudes og ouverturen til Elverhøj. Operaen blev for alvor taget i brug et par uger senere, da der var premiere på operaen Aida. Åbningen af Operaen markerede samtidig Den Kongelige Operas farvel til Gamle Scene på Kongens Nytorv, hvor den havde delt lokaler med Den Kongelige Ballet i langt over hundrede år.

Operaen er en gave til det danske folk fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Bygningen er med sine over 41.000 kvadratmeter og 1.000 rum en af landets største bygninger. Der er to scener i Operaen: Store Scene og Takkelloftet. På Store Scene er der maksimalt plads til 1.700 gæster, og her opføres langt størstedelen af sæsonens operaforestillinger. Takkelloftet er Operaens intimscene og her kan op til 200 gæster overvære mindre forestillinger, eksempelvis når Operaakademiet spiller forestillinger. Derudover har Dansk Danseteater siden 2017 haft hjemme i Operaen og bruger Takkelloftet et par måneder om året til deres forestillinger.

De enorme dimensioner i Operaen kommer til udtryk på mange måder, og udover garderober, talrige prøvesale, scener og foyer, rummer bygningen også en hel orkesterprøvesal 13 meter under havets overflade, taget er 158 meter langt, scenetårnet er 38 meter højt og facaden er beklædt med ikke mindre end 11.207 kalksten af typen Jura Gelb fra Sydtyskland.

Skuespilhuset

Skuespilhuset åbnede den 16 februar 2008 med forestillingen Hamlet, der spillede på Store Scene. Åbningen blev samtidig en markering af, at Det Kongelige Skuespil nu fik moderne rammer at udfolde sig i. Scenerummenes indretning er udført med tanke på, at de skal understøtte taleteater, og akustikken er derfor helt anderledes end i Operaen. Åbningen af Skuespilhuset markerede også afslutningen på en æra, da skuespillet forlod Stærekassen på Kongens Nytorv, hvor det havde til huse siden 1931.

Skuespilhuset er tegnet af arkitekterne Lundgaard og Tranberg A/S og dækker et areal på ca. 20.000 kvadratmeter. Bygningen er opført i ca. 240.000 mørke teglsten, lavet i Sønderjylland af hårdt brændt ler fra England. Stenene er synlige både udenfor og indendørs, og medvirker til at skabe en intim grottestemning på Store Scene. Scenetårnet er beklædt udvendigt med kobber for at lade det falde naturligt ind blandt Københavns mange andre kobbertårne.

Bygningens placeringen ved havnen gør det muligt at bruge havvandet som en aktiv medspiller i bygningens afkøling. Havvand pumpes rundt i bygningen på varme dage for at holde temperaturen nede. På kolde dage oplagres overskudsvarme fra aftenens publikum og frigives i resten af bygningen den følgende dag.

Skuespilhuset rummer i alt tre scener: Store Scene, Mellemgulvet og Lille Scene med plads til henholdsvis 650, 200 og 100 gæster i salen. Derudover rummer de mange kvadratmeter blandt andet foyer, restaurant Ofelia, café, sidescene, to prøvesale, kantine, kontorer, garderober, scenetårn, orkestergrav og meget andet. Foyeren og caféen er åbne i dagtimerne, og man kan slå sig ned og nyde udsigten over havnen. 

Skuespilhuset er i dag arbejdsplads for omkring 180 personer, der tæller alt fra skuespillere over kokke til vagter og teknikere. Samtidig er det her Det Kongelige Skuespil har til huse, hvilket i praksis betyder, at det er her skuespilafdelingens instruktører, producenter, forestillingsledere, dramaturger og sufflører har deres daglige virke. Omkring 80 skuespillere arbejder på skuespilhusets scener i løbet af et år.