For unge
I Det Kongelige Teater får du altid 40% rabat på din billet, hvis du er under 25. Men vil du spare endnu mere, skal du læse med her. For så er Ung i Teatret, Ung i Operaen eller Ung+ sikkert noget for dig.
Ung i Teatret - Skuespil for de udødelige.
Seks aftener i løbet af sæsonen sætter vi billetprisen ned og skruer op for charmen, når vi spiller teater for jer under 30. Og kun jer. For mellem 145 og 180 kroner pr. billet kan du opleve fire forskellige skuespil fordelt på hele sæsonen.
Læs mere om Ung i Teatret
Ung i Operaen - Det høje C til en lav pris.
To aftener om året sender vi de gamle på tidlig weekend og åbner Operaen kun for jer under 30. Billetten koster kun 195 kroner, og du bestemmer helt selv, om du møder op i pels eller Crocs. Og om du vil tage en øl med ind i salen eller nippe til champagne i baren.
Læs mere om Ung i Operaen
Alle vores forestillinger for kun 110 kr. om måneden.
For mindre end en biografbillet om måneden kan du gå i Det Kongelige Teater lige så meget, du vil. Ballet, skuespil, opera, koncerter, musicals. Gamle Scene, Operaen, Skuespilhuset. Forår, sommer, vinter og efterår. Vores verden er din verden. Lige indtil du fylder 25.
LÆS MERE OM UNG+