Spring til hovedindhold

Partnere

Det Kongelige Teater har som mål at være en kvalificeret og inspirerende samarbejdspartner for erhvervslivet og fonde og fortsat sætte dagsordenen for udviklingen af partnerskaber. Dette sker gennem tæt dialog, så hvert enkelt partnerskab bliver udarbejdet med afsæt i fælles visioner, udfordringer og muligheder.

Vores kunstneriske indhold breder sig over den progressive, udfordrende og udviklende kunst samt historiens største og vigtigste klassikere. Denne alsidighed medfører en fleksibilitet og et utal af muligheder for interessenter.

Gennem teatrets ord, trin og toner fortæller vores partnere en historie om dem selv. Som nationalscene har vi en betydning for hele den danske befolkning, og vores partneres engagement i teatret afspejler en interesse i det danske kulturliv og det danske samfund generelt.

Hvis du som virksomhed er interesseret i at høre mere om mulighederne for et samarbejde med Det Kongelige Teater, er du velkommen til at kontakte os.

Sponsorafdelingen
Michael Frandsen: +45 25517971 | micf@kglteater.dk 

Særlig samarbejdspartner

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal er særlig samarbejdspartner hos Det Kongelige Teater. Operaen er opført og foræret til Nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der lige siden har engageret sig dybt i dens velbefindende. Fonden støtter både vedligeholdelse og udvikling af selve bygningen og det kunstneriske repertoire, hvilket har altafgørende indflydelse på den kvalitet, som Det Kongelige Teater leverer fra scenekanten. Med sine generøse donationer har A.P. Møller Fonden og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal medvirket til at fremtidssikre operaen som kunstform og skabt nysgerrighed ude i verden omkring dansk opera.

Hovedsponsorer

Realdania

Realdania har muliggjort etableringen af Det Kongelige Teaters nye teaterlegeunivers i den fredede teaterbygning Stærekassen, som slår dørene op i vinteren 2026/27.

Augustinus Fonden

Augustinus Fonden er blandt teatrets absolutte hovedsponsorer og støtter på tværs af vores kunstarter. Et langvarigt samarbejde med barokorkestret Concerto Copenhagen i Operaen, Det Kongelige Kapels turnéaktiviteter, Den Kongelige Ballets koreografuddannelse KOREORAMA samt de årlige udendørsforestillinger i Dyrehaven nord for København og ved Moesgaard Museum i Jylland er alle centrale initiativer, som Augustinus Fonden engagerer sig dybt i.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har været en vigtig samarbejdspartner gennem flere år med støtte til både kunstneriske produktioner og teatrets indsatser for børn.

Nordea-fonden

Nordea-fonden bidrager med sin støtte til Det Kongelige Teaters kommende børneunivers til, at rigtig mange børn med forskellige baggrunde og forudsætninger får mulighed for at udfolde sig i teatrets magiske verden.

Salling Fondene

Salling Fondene har støttet anlægsfaciliteter ved Moesgaard Museum, som skal sikre bæredygtige permanent anlæg for udendørsforestillingerne her, og har finansieret publikumstribunerne ved Moesgaard Museum de kommende år.

15. Juni Fonden

15. Juni Fonden har igennem en årrække ydet vigtig støtte til internationale gæstesolister i Den Kongelige Opera.

LEGO Foundation

LEGO Foundation har støttet udviklingen af Det Kongelige Teaters kommende børneunivers med et fokus på leg og kreativitet.

Hempel Fonden

Partnerskabet mellem Hempel og Det Kongelige Teater har eksisteret siden 2001, hvor Hempel involverede sig i Det Kongelige Kapels særlige aktiviteter. Siden har Fonden været en loyal støtte for teatret og har senest engageret sig i at understøtte Hurlumhuset.

Sponsorer

Knud Højgaards Fond

Knud Højgaards Fond har i en længere årrække støttet værdifuldt op om forskelligartede projekter i hjertet af Det Kongelige Teaters kunstneriske virke.

Fondation Juchum

Schweizisk-danske Fondation Juchum støtter kunstneriske produktioner bredt på Det Kongelige Teater samt udviklingsarbejde på Den Kongelige Balletskole.

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond er sponsor for teatrets gratis publikumsarrangementer i vores foyerer. Det Kongelige Teater er meget glade for dette samarbejde, der betyder, at vi kan tilgængeliggøre kunsten og øge teatrets relevans for en større del af den danske befolkning.

Beckett-Fonden

Beckett-Fonden har igennem mange år været en trofast støtte til udviklingsprojekter og kunst på tværs af teatrets kunstarter.

The Rudolf Nureyev Foundation

Fonden støtter Den Kongelige Balletskoles deltagelse i et internationalt partnerskabsprogram for balletskoler.

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Fonden har ofte ydet støtte til Det Kongelige Teater, senest til børneballetten Frede Stærs drømmeteater.

Kemp & Lauritzen Fonden

Fonden har ofte ydet støtte til Det Kongelige Teater, senest til børneballetten Frede Stærs drømmeteater.

Dansk Tennis Fond

Dansk Tennis Fond har mange gange ydet støtte til Det Kongelige Teater.

Scandinavian Tobacco Group

Scandinavian Tobacco Group har i mange år været en loyal støtte til teatret.

Schneider Electric Danmark A/S

Schneider Electric A/S har i en årrække samarbejdet med Det Kongelige Teater via et leverancesponsorat. Schneider Electric har på verdensplan tradition for at støtte kulturelle institutioner og begivenheder. Schneider Electric A/S lægger vægt på, at de med dette sponsorat - udover brandingværdien - kan tilbyde deres kunder, samarbejdspartnerne og medarbejdere nogle unikke kulturelle oplevelser, som de ellers ikke ville få mulighed for at deltage i.