Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel – verdens ældste orkester

Ligesom strygeinstrumenter af de gamle mestre har orkestre en tendens til at blive bedre med alderen. Det gør Det Kongelige Kapel til noget særligt, allerede før man hører det spille. Intet ensemble i verden kan slå dets lange liv.

Da de ældste orkestre i USA og England fejrede deres hundredårsjubilæer i 1940’erne, kunne Kapellet markere 500 år som aktiv institution – verdens ældste orkester af sin art. Staatskapelle i Dresden, måske det mest respekterede veteranorkester i Tyskland, fyldte 400 i 1948 – et helt århundrede yngre end sit danske modstykke.

”Enestående stamtavle” lyder som marketingssnak. I Det Kongelige Kapels tilfælde kan det siges i ramme alvor. Fem år før det fejrede sit jubilæum i 1948, sloges de to mest efterspurgte dirigenter på kloden om at sikre sig en aftale om at dirigere orkestret i København. Til sidst overtrumfede Herbert von Karajan sin rival Wilhelm Furtwängler ved at tilbyde at gøre det gratis.

Læs hele artiklen om Det Kongelige Kapel HER

Hør Henrik Engelbrecht fortælle om Det Kongelige Kapels historie HER

Marie Jacquot er født 1990 i Paris og opvokset i Chartres. Som barn ville hun meget hellere spille tennis end klaver, som hendes forældre insisterede på, at hun skulle. Hendes kæmpe tennistalent tog hende helt til Junior French Open, men hun var også blevet fanget af at spille basun, og som 15-årig besluttede hun sig at gå all in på musikken. Hun uddannede sig som basunist i Paris og efterfølgende til dirigent i Wien, og siden hun blev færdig med dirigentstudierne i 2014, har hun gjort kometkarriere inden for klassisk musik.

Hun har allerede dirigeret mange af Europas bedste orkestre og i flere af de mest berømt operahuse. I 2024 trådte hun til som afløser for dirigenten Christian Thielemann ved hans turnékoncerter med det hæderkronede Dresden Staatskapelle. Marie Jacquot har siden sæson 2023/2024 har været 1. gæstedirigent for Wiener Symphoniker, og fra 2026/2027 bliver hun chefdirigent for WDR Symfoniorkestret. Hun har tidligere været ’Erste Kapellmeisterin’ ved Deutsche Oper am Rhein Düsseldorf-Duisburg samt Erste ’Kapellmeisterin’ og vicechefdirigent ved Mainfranken Theater Würzburg.

Blandt hendes priser og nomineringer er Ernst Schuch-dirigentprisen i 2019. I 2020 blev hun nomineret som ’Newcomer of the year’ ved International Opera Awards, og i februar 2024 vandt hun Révélation/Chef d'orchestre ved Victoires de la Musique Classique.

Marie Jacquot er chefdirigent for Det Kongelige Teater fra 2024-2029.

Musikere

Siden Det Kongelige Kapels begyndelse er hver musiker blevet tildelt et nummer, der fastslår deres plads i kapellets historie. Nummer 1, 2 og 3 var trompetisterne Walther, Andreas og Hans, der blev ansat i 1448. Musikernes unikke numre findes i parentes efter deres navne.

Koncertmestre
Tobias Durholm (978), Mikkel Futtrup (1008), Emma Steele (1069), Erik Heide (K)

1. violin
Anna Gwozdz (968), Kumi Shimizu (1076), Tanja Birkelund (951), Anne Egendal (950), Lars Bjørnkjær (962), Rikke Yde (976), Sara Wallevik (983), Tina Træholt (984), Patrik Mårtensson (1029), Charlotte Rafn (O) (989), Linda Parenicova (1015), Signe Ane Andersen (1024), Desislava Vaskova Kostova (1083), Benedikte Damgaard (1084), Niels Levinsen (K), Ida Spang-Hanssen (K), Pernille von Deden (K), Astrid Øland (K)

2. violin 
Inkeri Vänskä Nielsen (1048), Therese Andersen (1065), Alexander Chojecki (K), Charlotte Rafn (989), Ursula di Nucci (K), Kenneth McFarlan (935), Kristoffer Lund Madsen (958), Grit Dirckinck-Holmfeld Westi (960), Vladimir Landa (969), Inge Husted Andersen (975), Flemming Andersen (977), Vanessa Blander Hedegaard (1027), Helena Højgaard Nielsen (1028), Alexandra Schneider Hansen (1072), Austin Lee Hansen (K)

Bratsch 
Iben Bramsnæs Teilmann (991), Loan Cazal, Ida Speyer Grøn (1051), vakant, Lotte Wallevik (988), Anne Lindeskov (990), Nanna Rasmussen (1035), Hidekazu Uno (1017), Jens Balslev (1045), Alexander Øllgaard (1046), Naja Helmer (O) (1080), Zane Sturme (K)

Cello
Joel Laakso (1064), Tomas Lundström (1074), Kim Bak Dinitzen (1019), Emilie Eskær (1009), Kristian Nørby (973), Nina Reintoft (1005), Juliane von Hahn (1031), Elen Lura Haakensen (1032), Therese Åstrand Radev (1033), Johanna Larsson Dahlkvist (K), Jacob la Cour (K)

Kontrabas
Meherban Gillett (1054), vakant, Ludwig Schwark (1068), Akseli Porkkala (), Ramsey Harvard (1055), Jeppe Mørch Sørensen (1010), Yonas Ben-Hamadou (1014), Andrew Stalker (K), Jonathan Colbert (K)

Fløjte
Brit Halvorsen (1062), Joachim Becerra Thomsen (1079), Nikolaj von Scholten (981)

Piccolofløjte
Marie Holzegel Otte (1040), Lene Beaver (K)

Obo
Joakim Dam Thomsen (963), Felicia Greciuc (1073), Pelle Gravers Vänskä Nielsen (1041)

Obo/engelskhorn 
Rixon Thomas (1043)

Klarinet
Lee Morgan (926), John Kruse (946)

Es klarinet/basklarinet
Wei Pan (K)

Basklarinet
Viktor Wennesz (K), Per Majland (K)

Fagot 
Jacob Dam Fredens (987), Magnus Koch Jensen (O) (1061), Jørgen Bracht Nielsen (1000)

Kontrafagot 
Sabine Weinschenk (1057), Archie Auger (K), Lars Mathiesen (K) 

Horn
Ola Nilsson (940), Claudio Flückiger (1060), Allan Bendsen (967), Anna Lingdell (992), Pall Solstein (996), Johannes Undisz (1052), Constantin Glaner (O) (1075), Caroline Messner (K)

Trompet
Nikolaj Viltoft (1039), Jeppe Lindberg (1067), Jonas Højen Wiik (1049), Lars Husum (1052), Holger Sandegaard Johansen (K), Christer Gustafsson (K)

Basun 
Kasper Thaarup (1047), Jonathan Goodwin (1078), Tobias Biörs (O) (1026), Will Kinmont (K)

Basbasun
José Luis Rosas ()

Basbasun/kontrabasbasun
Marco Gomez (1081)

Tuba/Cimbasso
Lars Holmgaard (953)

Pauke
Henrik Thrane (1050), Henrik Malmgreen (1036)

Slagtøj
Mads Drewsen (994), Marcus Wall (1021), Mathias Friis-Hansen (1042), Jonathan Jakshøj (1082), Jens Oliver Kragelund (K)

Harpe
Nina Schlemm (1020), Angelika Wagner (1037)

(O) = Orlov
(K) = Kontrakt

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester, der kan føre dets historiske rødder tilbage til 1448 til Trompeterkorpset ved Christian I’s hof.

Da monarken blev kronet, skete det til akkompagnement af messing og slagtøj.

Ensemblet leverede den musik, hoffet havde brug for, herunder den musikalske assistance, der var nødvendig, når f.eks. en italiensk operatrup gæstede landet. Kapelmusikere har siden kapellet blev oprettet fået tildelt et nummer, og den legendariske John Dowland havde nummer 140. Men også gæster kom forbi, bl.a. den berømte Christoph Willibald Gluck, der fx ikke blot stod i spidsen for, men også komponerede til Det Kongelige Kapel. Det skete i forbindelse med festlighederne afholdt i anledning af den senere Christian VII's fødsel i 1749.

Orkestret fik efterhånden plads i orkestergraven på Det Kongelige Teater, hvor de mange teateropgaver krævede flere musikere. Under Johann Gottlieb Naumanns reform i 1780´erne kom ensemblet op på 46 medlemmer.

Funktionen som hoforkester ændrede sig naturligt efter enevældens afskaffelse i 1849, men kapellet havde løbende udviklet sig gennem flere århundreder fra at være et renæssanceorkester, der understøttede monarkens pomp og pragt til at blive udvidet med flere instrumentgrupper og blive et moderne symfoniorkester.
Den norske komponist og dirigent Johans Svendsens ansættelse i 1883 medførte en blomstring for Kapellet, ikke mindst fordi Svendsen fik indført de i dag så traditionsrige kapelkoncerter, hvilket betød, at også den store symfoniske musik blev orkestrets domæne.

Kapellet var i mange år Carl Nielsens hjemsted dels som 2. violinist og dels som dirigent, og Nielsens navn er uløseligt forbundet med Det Kongelige Kapel.

Selvom orkestret blev overdraget til staten er det Kongelige navn og forbindelse forblevet intakt. Den musikalske konge Frederik IX havde sit helt specielle forhold til Det Kongelige Kapel, gennem mange år dyrkede han sin store interesse for direktion sammen med musikerne i orkestret.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel blandt andre Richard Strauss, Igor Stravinskij, Leonard Bernstein, Sergiu Celibidache og Daniel Barenboim. Orkestret tiltrækker til stadighed store dirigentnavne bl.a. Sir Simon Rattle, Mariss Jansons, Marek Janowski, Hartmut Haenchen, Michail Jurowski og Bertrand de Billy og Marie Jacquot Det Kongelige Kapels kommende chefdirigent.

Orkestret, der er særlig berømt for sin strygerklang, har en eksklusiv samling af strygeinstrumenter af de store italienske mestre til rådighed. Kapellet akkompagnerer til teatrets operaer og balletter og giver symfonikoncerter på Operaens Store Scene på Det Kongelige Teater. Desuden arrangerer orkestret hver sæson en række populære kammerkoncerter på Operaens lille scene Takkelloftet med musikere fra egne rækker.

Orkestret medvirker ligeledes på en lang række cd’er og dvd’er heriblandt internationalt roste dvd-indspilninger som ”The Copenhagen Ring” og Wagners ”Tannhäuser” . En liveindspilning fra Operaens scene i 2017 med Bruckners 8. symfoni dirigeret af Hartmut Haenchen har modtaget international bevågenhed og fine anmeldelser.

Det Kongelige Kapel har været på turné vidt omkring i verden til festivaler som New Yorks Lincoln Center Festival og en anmelderrost turné til Berliner Festspiele (2015). Orkestret har givet koncerter i prestigefyldte koncertsale i Dresden, Wiens Musikverein, Birmingham Concert Hall, Tjajkovskijkoncertsalen i Moskva (2018), og en totalt udsolgt koncert i Elbphilharmonie i Hamborg (2019), samt koncerter for fulde huse i Gasteig i München og på en længevarende turné til Korea, bl.a. Seoul Arts center (december 2019).

Foreningen Det Kongelige Kapels venner
Der eksisterer en venneforening Foreningen Det Kongelige Kapels venner, hvor man kan komme endnu tættere på orkestret og få et unikt indblik i verdens ældste orkesters virke gennem eksklusive åbne prøver, foredrag, forestillinger og meget mere.

Kapellet i årstal af Troels Svendsen

Det Kongelige Kapel regnes for verdens ældste orkester af sin art – intet andet lignende orkester har en så lang og traditionsrig historie. Det Kongelige Kapel er nutidens version af den lange række af vidt forskellige hofensembler, der har fungeret under de danske konger siden 1448.

1448: Det Kongelige Kapel begynder som et trompeterkorps med 12 trompeter, pauke og 6 basuner. Foruden instrumentalisterne er også et sangerkorps tilknyttet. Det Kongelige Kapel har fået sit navn efter stedet, hvor kongens sangerkorps sang, kaldet "Hofkapellet".

1556: I 1556 ansætter kong Christian III Adrian Petit Coclicus som "sanger og musicus". til sit kapel. Coclicus betyder hane, og han er berygtet for ikke at lade hønsene gå i fred, så meget, at han har gjort sig skyldig i bigami – alt dette til trods for, at han har været biskop og skriftefader for selveste paven. Christian III stiller som betingelse at han "skal leve ærligt og kristeligt, hvis han ikke vil forløves (afskediges) og miste sin besolding (løn)" – lønnen bestod af 40 joachimsdalere, 3 pund malt, 3 pund rug, 1 okse, 4 får, 4 oldensvin, ½ tønde smør samt fribolig.

1588: Kong Christian IV krones, og hermed begynder en blomstringstid for hofmusikken. Kongens kapel består nu af 16 trompeterer, 30 sangere og 31 instrumentalister. Som kapelmester engageres den vidt berømte engelske komponist og lutenist John Dowland. Han er i København i 8 år og lønnes som Holmens admiral.

1607: 12. september 1607 "desværre dræbte og ihjelslog" hoftrompetist Christen Laursen sin kollega Frederick Mott – morderen bliver senere henrettet på Kronborg. Det er barske tider – en anden trompetist, som er idømt livsvarigt fængsel, bliver lovet strafnedsættelse på følgende betingelser: han skal kravle op på vindfløjen på Nikolaj kirketårn, spille trompet og tømme adskillige glas vin på kongens sundhed. Han skal så kaste glassene fra sig, og fordi de lander på kirkegården uden at gå i stykker, tolkes det som et godt varsel både for kongen og kirken, og hoftrompetisten bliver benådet.

1655: I 1655 holder violinen sit indtog i hofmusikken– indtil da har instrumenterne bestået af instrumenter som zink, krumhorn, klarin samt trompet, basun, fløjte, lut og gambe. Men Frederik III’s dronning, Sophie Amalie, har blikket vendt mod solkongens hof i Versailles og opretter sit "violinorkester", Violon-Banden med forbillede i Louis XIV’s "Grande Bande" og "Petite Bande". Hermed opstår titlen "hofviolon", forløberen for den nutidige "kgl kapelmusicus" (den nuværende titel for medlemmer af Det Kongelige Kapel).

1659: Under svenskekrigene er Violon-Bandens medlemmer som andre hoffolk stationeret på forsvarslinien ved Løngangen og Tøjhuset, da Carl X  stormer København i 1659. Der er ingen tab blandt kong Frederik IIIs musikere.

1703: Kapellet er blevet udvidet med træblæsere, og bidrager med taffelmusik, kantater og mellemaktsmusik til franske komedier samt dansemusik til maskarader og andre festligheder. Men hoffet vil også have opera, og i oktober 1703 rykker kongens musikere med omkring 15 medlemmer ind i et splinternyt operahus i Fredericiagade med langsiden mod Bredgade. Operahuset er tænkt som et offentligt teater med en kongeloge til bygherren selv, Frederik IV. Men operahuset får kun fem års levetid, fordi publikum svigter. Derefter står det tomt i 10 år – for så at blive brugt som kornlager, krudtlager, kadetskole, kaserne, parlamentsbygning, lazaret samt sø– og handelsret. I dag har Østre Landsret til huse i det tidligere operahus.

1770: Det Kongelige Kapels oprindelse, trompeterkorpset, nedlægges i 1769, og opgaverne overtages af Hestgardens trompeterer. Frigjort fra den del af pligterne ved hoffet, begynder  udviklingen for alvor i størrelse og indretning hen imod det, vi nu om dage forstår ved et orkester. Efter nogle korte perioder i 1750´erne rykker Kapellet i 1770 permanent ind på Det Kongelige Teater, hvor det har fungeret siden. Her begynder en lang opgangstid for Det Kongelige Kapel, der til de store begivenheder kan mønstre ca. 45 mand.

1791: I 1788 dør kapelmusicus, kontrabassisten Gotfred Schreiber og efterlader sig kone og otte børn. Kapelmester J.A.P. Schulz arrangerer en velgørenhedskoncert for enken og børnene, men da mange andre kapelmedlemmers situation ikke er stort bedre end Schreibers, får han ideen til en enkekasse for kapelmedlemmer. Ideen bliver modtaget med "jublende tak", som det refereres. Kapellet giver to koncerter om året til fordel for Kapelenkekassen, og skyder 50 rigsdaler i kassen, når orkestret medvirker uden for kongens tjeneste. Den første enkekassekoncert finder sted i december 1791.

1810: "Mozarts værker bliver intetsteds bedre opført end i denne hovedstad, når det gælder orkestret". Orkestret er Det Kongelige Kapel, og udtalelsen kommer fra Mozarts enke, Constanze Mozart, der jævnligt er tilhører i Det Kongelige Teater. Hun er blevet gift med Etatsråd Georg Nikolaus Nissen og bor i København. Hun ønsker, at Mozart havde været vidne til, hvor mesterligt hans Don Juan blev opført af det danske orkester og dermed have nydt en glæde, som han aldrig nød i Tyskland.

1828: I 1828 er der afstemning i Det Kongelige Kapel om en ny uniform, som første gang skal tages i brug ved den forestående premiere på Elverhøj. Klarinettisten Jens Krag stemmer imod. Hans elev Theodor Hornbeck har lovet at gøre ligeså, men ombestemmer sig. Jens Krag bliver så fortørnet, at han smækker Theodor Hornbeck en gevaldig lussing, men det skulle han ikke have gjort - han må stille til disciplinær undersøgelse og bliver den første kapelmusiker, der brummer i Blåtårn, det Blåtårn, der kun havde navnet til fælles med Leonora Christinas fængsel på Københavns Slot. Det lå ved Langebro og var arrest for blandt andet hoftjenere og embedsmænd, som ansatte i Det Kongelige Kapel hørte under. Så meget mere ærgerligt var det for Theodor Hornbeck, at den nye uniform meget hurtigt gik helt af brug.

1849: Efter lidt over 400 år i kongens tjeneste overgår Det Kongelige Kapel til staten, og det betyder svære tider for kapelmedlemmerne. Flere af dem bliver truet med gældsfængsel, men Mozart Petersen er den eneste, der må ind og sidde.

1851: I 1851 nedsætter de folkevalgte en kommission, der arbejder på at afskaffe Det Kongelige Kapel – en til formålet ansat musikchef skal blot engagere musikere fra forestilling til forestilling. Denne krise i Kapellets historie afværges af teaterchefen Johan Ludvig Heiberg med ordene: "Kunstens højhed består i dens aristokrati … Kapellets prestige kunne naturligvis ikke straks tilintetgøres lige så lidt som dets høje standpunkt, men at det ville tabe sig, når udsigten til kongelig ansættelse bliver lukket, er klart".

1874: Danskerne var begejstrede for Mozart - så meget, at der i Københavns gader gik et søskendepar rundt med fornavnene Mozartine og Mozart. De hed Petersen til efternavn. Mozart Petersen ansættes som klarinettist i Det Kongelige Kapel som 15-årig, og bliver dermed instrumentkollega med sin far, en glødende beundrer af Wolfgang Amadeus Mozart. På Mozart Pedersens stamværtshus i Nyhavn, Hos Foght, ryger der mange romtoddyer ned efter teatertid. En februaraften i 1874 kan han ikke finde den rigtige vej hjem fra Nyhavn og falder i kanalen og drukner.

1883: Johan Svendsen ansættes som kapelmester ved Det Kongelige Teater i 1883 og stiller som betingelse regelmæssigt at kunne afholde symfonikoncerter med Det Kongelige Kapel. "For afholdelsen af fire symfonikoncerter uden for teatrets tjeneste er der intet til hinder" lyder beskeden tilbage. Hermed kommer Kapellets symfonikoncerter ind i faste rammer. Bortset fra et par korte afbrydelser har Det Kongelige Kapel spillet symfonikoncerter siden, og koncertvirksomheden har bragt Det Kongelige Kapel rundt i det meste af Europa samt til Japan og Australien.

Desuden har mange store kunstnere dirigeret Det Kongelige Kapel til koncerter – blandt andre Erich Kleiber, Bruno Walter, Hans Knappertsbusch, Pierre Monteux, Wilhelm Furtwängler, Herbert von Karajan, Fritz Busch, Otto Klemperer, Carl Schuricht, Rafael Kubelik, Edwin Fischer, Ferenc Fricsay, George Solti, Sergiu Celibidache, Igor Markevitch, Karl Böhm, Christoph von Dohnanyi, Charles Münch, Andre Previn, Kurt Masur og Leonard Bernstein

1913: I 1913 oprettes Det Kongelige Kapels forening, hvis formål er a) "gennem sammenhold at værne om medlemmernes kunstneriske, tjenstlige og økonomiske interesser samt repræsentere Kapellet udadtil" og b) "at afholde selskabelige sammenkomster".

1926: Bortset fra kapelmusiker nr. 364, sangerinden Sophia Dorothea Keiser, ansat i 1738, var der ingen kvindelige medlemmer af Det Kongelige Kapel før 1886, hvor Agnes Dahl (nr. 653) blev ansat som harpenist. Gunna Breuning-Storm blev i 1926 den første ikke harpespillende kapelmusiker i nyere tid. I dag er godt halvdelen kvinder.

1955: Kapellet udvides i det følgende 10-år fra ca. 70 til over 100 musikere.

1970: Det Kongelige Kapel har næppe været mere kongeligt end i Frederik IX's regeringstid (1947-72). Kongen var nemlig musikalsk uddannet og dirigerede jævnligt Det Kongelige Kapel. Blandt andet 8. marts 1970, hvor solisten i 2. sats af Beethovens 3. klaverkoncert var Prins Henrik. Følgende ordveksling refereres fra prøven: Kongen: tempoet er for langsomt – Prinsen: sådan er mit tempo – Kongen: det er mig, der er dirigent – Prinsen: det er mig der er solist – Kongen: ja, men det er mig, der er konge! 

1998: I 1998 fejrer Det Kongelige Kapel sit 550 års-jubilæum. 

2005: Det Kongelige Kapel flytter sammen med Den Kongelige Opera ind  i det nybyggede operahus Operaen.

Æresmedlemmer af Det Kongelige Kapel

Edwin Fischer | A.W. | Svend Wilhelm Hansen | Igor Markevitch | Sergiu Celibidache | Hanne Wilhelm Hansen | Henning Rohde | Peter Augustinus | Danny Kaye | Victor Borge | Leif Juul Jørgensen | Michael Schønwandt | Troels Svendsen | Mogens Andresen 

Administration

Musikdirektør: Martin Brommann
Administrationschef: Trine Bielefeldt Stjernø
Kapeladministrator: Jens Juul
Kapelregissører: Johanna Lundgren, Elia Bagger
Orkesterkoordinator: Benedicte Boesen Balslev
Musikarkiv: Ulla Aasted Due, Carol Conrad, Marie Kock Kruse Jensen (studentermedhjælper), Ebbe Bollen (studentermedhjælper)
Programredaktør: Mariann Sejer Wichmann Matthiessen
PR- og presseansvarlig: Louise Pedersen