KGL Dansk
KGL Dansk er Det Kongelige Teaters laboratorie til udvikling af originale fortællinger.
KGL Dansk har siden 2016 gennem open calls og efterfølgende workshops koncentreret sig om at udvikle ny dansk dramatik, i samarbejde med dramatikere, forfattere, skuespillere og instruktører. Det har resulteret i en stribe urpremierer på originale danske værker, både i Skuespilhuset og på andre scener i landet og Norden. Læs om de tidligere sæsoners dramatikere længere nede på siden.
Det har givet os tro på, at vi med vores workshopmodel får skabt vigtige og helt nye bud på nutidig dansk dramatik.
Nu er vi klar til at bygge oven på de erfaringer, vores mange workshops har givet os.
For at sikre den fortsatte udvikling af ny dansk dramatik til Skuespilhuset, er KGL Dansk gået ind i en ny fase, hvor vi i dialog med udvalgte dramatikere afprøver ideer og udvikler originale tekster til Skuespillets repertoire.
Denne nye fase af KGL Dansk har resulteret i tilblivelsen af Feberen, Line Mørkeby, Søren Hansen og Thomas Bendixens nye musical, som havde urpremiere i sæson 2024-25 på Store Scene.
Forestillingen Marie-Antoinette, skrevet af Sonja Ferdinand i et tæt samarbejde med instruktør Anna Balslev, blev udviklet i KGL Dansk sammen med det scenekunstneriske kollektiv: Regimentet. Marie Antoinette havde urpremiere på Mellemgulvet i sæson 2024-25
I denne sæson 2025-26 åbner Mellemgulvet med urpremieren på Sat i verden, Thomas Korsgaards første originale teaterstykke udviklet i KGL Dansk.
Der udvikles flere projekter, som vil kunne opleves på vores scener i de kommende sæsoner.
Instruktør Thomas Bendixen er kunstnerisk ansvarlig for KGL Dansk, som er støttet af Beckett Fonden.
Beckett Fonden
KGL Dansk er støttet af Beckett Fonden