Spring til hovedindhold

Nicolai Elsberg

Nicolai Elsberg

Bas

Født og opvokset i Skovshoved, Gentofte. Debuterede på Det Kgl. Teater i marts 2020 som Pluton i Monteverdis opera, Orfeus. 

Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2020 hos Susanna Eken.
Oprindeligt uddannet rytmisk musiker ved Rytmisk Musikkonservatorium 2014. Var en del af det anmelderroste band Spillemændene og arbejdede sammen med indiegruppen Efterklang.

Modtog i foråret 2020 Léonie Sonnings talentpris, Copenhagen Opera Festivals talentpris og Dr. Ingrids Hæderslegat.

Hvad kan opera?
Opera kan sætte os i kontakt med følelser, som vi måske har svært ved at tilgå i dagligdagen. Og musikken kan være så transcenderende smuk at vi glemmer tid og sted. Singer/songwriteren Patti Smith kalder operahuset “the church of music”, hvilket jeg synes er meget rammende.

Det mest usædvanlige du har oplevet på en scene?
Det må nok være fra dengang jeg spillede rockmusik: Jeg var på turné med et band i Rusland som sanger og guitarist, og vi spillede på en punkklub i Skt. Petersborg. I bandet var vi ti musikere, heriblandt en, der spillede sav. Det blev sent på aftenen, før vi endte koncerten i en lang kaotisk improvisation, som blev vildere og vildere. Folk råbte og hujede, og da jeg vendte mig om stod vores savspiller, grebet af øjeblikket, og savede i sin stol! Da stolen var savet i småstykker, virkede det som en fin anledning til at runde koncerten af… Tak for i aften, Rusland!

I hvilken retning skal opera udvikle sig mellem tradition og fornyelse?
Opera behandler almenmenneskelige temaer. Jeg oplever blandt mine jævnaldrende en sult efter storslåede og unikke oplevelser. Og hvis der er noget opera er, er det netop det. Der ligger en stor værdi i at operaens univers rummer alt det man ikke oplever til hverdag. Kald det bare finkultur. Det er magi og eventyr. Det er dygtige kunstnere, der yder deres ypperste. Og det er fest og farver og hele følelsespaletten. For mig at se ligger fornyelsen i konstant at stræbe efter at overgå sig selv musikalsk, men også scenisk.

Hvem er din yndlingssanger?
Den italienske bas Cesare Siepi har påvirket mig meget. Jeg elsker hans klang og stilfornemmelse i det italienske repertoire. Men den engelske baryton George London med sit nærmest dæmoniske nærvær, eller den spanske tenor Plácido Domingo står også højt på listen.

Hvilken er din favoritopera?
Skulle jeg vælge én, ville det blive Richard Wagners Valkyrien. Efter jeg havde set den første gang, var jeg fuldstændig bidt af opera og har ikke kunnet slippe det siden.