1. Alt

Jeg vandt en stilling i Det Kongelige Operakor i 2017, og er meget lykkelig både for mine nye kollegaer og for mit nye stemmefag som mezzosopran.

Jeg elsker arbejdet med at gå på opdagelse i en opera – også i værker, jeg har sunget utrolig mange gange før. Det kan være en ny måde at dreje en frase på, eller et nyt ønske for udvikling af en karakter. Måske en helt ny indsigt i, hvordan et gammelt værk kan fortælle os om dét, at være et menneske. Jeg har altid været nysgerrig og lidt af en nørd, så nyskrevne og nyopdagede operaer har en særlig plads i mit hjerte, og dem har vi heldigvis også flere af ind imellem det mere traditionelle repertoire.

I mine mange år som freelance-solist har jeg været så heldig, at få lov at opføre vidunderlige værker inde for såvel nyskrevet som mere traditionel musik. Stærkest i min erindring står ; Góreckis Symfoni Nr. 3 (med Det Kgl. Operakor og Ballet, 2006); Marguerite i Gounods Faust (Den Jyske Opera, 2008); Female Chorus i Brittens Lucretia (Det Kgl. Teater, 2009); solist i Rossinis Stabat Mater (Kilkenny Arts Festival i Irland, 2010); Bachs Matthæus-Passion (solist med Københavns Kantatekor, 2011); Varvara i Janáčeks Kát'a Kabanová (Den Jyske Opera, 2013); og seneste Sulamith i den skæve og smukke verdenspremiere på Palle Gudmundsen-Holmgreens opera, Sol går op, sol går ned (Det Kgl. Teater, 2015).

I 2009 modtog jeg Musikanmelderringens Kunstnerpris. I den forbindelse sang jeg Tatjanas Brevscene fra Tchaikowskis Eugen Onegin og Samuel Barbers vidunderlige og smukke Knoxville: Summer of 1915 sammen med det pragtfulde orkester Copenhagen Phil. Jeg husker, hvordan min søster og jeg, efter koncerten, siddende i Tivolis Himmelskibet, skreg vores jubel og glæde ud – og hvordan jeg dér opdagede, at jeg havde nogle høje toner, jeg slet ikke vidste, jeg havde!

Jeg er vokset op i Bronxville, New York, lidt nord for storbyen. Som ung, begyndte jeg at tage sangtimer fordi jeg elskede at synge i kor, men også især at være på scenen i musicals. Dette repertoire var min første store kærlighed som musiker, og jeg synger det når som helst, jeg får mulighed for det.

Jeg er uddannet på Eastman School of Music i Rochester, New York; Conservatoire Nationale de Paris i Frankrig; og på Operaakademiet i København. Jeg er gift med den canadiske fløjtenist og piccolo-specialist Russell Itani, der spiller i radiosymfoniorkestret. Vi mødtes i et projekt på Manhattan School of Music, hvor konservatoriets studerende fik mulighed for at spille koncerter for skolebørn fra mindre privilegerede områder. Vi præsenterede vores klassiske musik, stemmer og instrumenter for dem på forskellige engagerende og sjove måde. Det var et enormt spændende arbejde, og noget jeg stadig brænder meget for. Russell og jeg har sammen, en dejlig lille datter med masser af livsglæde der også elsker at udtrykke sig med sin stemme på alle mulige måder. Det kan være hårdt for ørene – men det er også skønt. Det er måske noget med karma!?