Svanesøen

Den unge, søgende prins Siegfried forelsker sig i den yndigste, hvide svaneprinsesse, Odette, men lader sig også lokke af hendes sorte modsætning Odile; den ene er renhed og poesi, den anden er forførelse og fordærv. Det helt store passionsdrama om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, mellem det gode og det onde, kærlighed og had.

Svanen er et af de mest elegante dyr, der findes, og det var en genistreg, da man sidst i 1800-tallet fandt på at lade balletdanserinderne med deres lange lemmer og svungne former illudere svaner i Svanesøen. Balletten er nu mere end 100 år gammel, men den går aldrig af mode og har været opsat i hele verden i flere forskellige fortolkninger. 

I denne version har Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe sat trin til Pjotr Tjajkovskijs udødelige musik, Mikki Kunttu har skabt en minimalistisk og futuristisk lyssætning som den buldermørkeste science fiction, og Mia Stensgaard har skabt de overdådige kostumer.

Handlingen

Første akt 

Kongen er død, og hans søn, den unge prins Siegfried, står for at skulle overtage styret i landet. Hans ven Benno, Narren og fakultetet med von Rothbart i spidsen hylder ham som deres kommende konge. Dronningen mener, at det nu må være på tide, at han finder sig en passende brud. Ved slottet får den melankolske prins overrakt en armbrøst som symbol på, at hans voksenliv begynder. 

Siegfried drager ud i skoven. Ved søen ser han den smukkeste, hvide svane og skal til at skyde den, men i det samme tager den skikkelse af en kvinde. Hun fortæller ham, at hun og deandre svaner er forheksede; om dagen er de svaner, om natten mennesker. Trolddommen kan kun hæves af en mand, der vil elske hende og være tro.

Siegfried og svaneprinsessen, Odette, forelsker sig hovedkulds i hinanden, og hun beder ham aflægge troskabsløfte. Han sværger hende evig troskab og lover, at han aldrig vil bryde sit løfte. Von Rothbart dukker op, og Odette bliver igen svane.

Anden akt

Prins Siegfried skal vælge sig en hustru, og dronningen arrangerer et bal, hvor hun inviterer fire prinsesser fra henholdsvis Ungarn, Rusland, Spanien og Italien som mulige emner. Prinsesserne danser for Siegfried, men ingen falder i hans smag.

Von Rothbart ankommer til festen og præsenterer prinsen for sin datter Odile, der er klædt i sort, men ellers til forveksling ligner Odette. Siegfried tror nu, at Odile er Odette, og han sværger også hende evig troskab. Prinsen indser snart sin skæbnesvangre handling, og von Rothbart forlader triumferende selskabet med Odile.

Ved skovsøen er svanerne bedrøvede og trøster Odette. Dybt fortvivlet opsøger Siegfried Odette for at bede om nåde, og i et sidste kærlighedsmøde tilgiver hun ham. Men von Rothbarts ondskab er stærkere end deres kærlighed, og de må bukke under for hans magt.

Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa og Lev Ivanov (prinsens solo i første akt af Erik Bruhn, ungarsk og neapolitansk dans af Gregory Dean, russisk og spansk dans af Oliver Starpov)
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Scenografi, lys- og videodesign: Mikki Kunttu
Kostumer: Mia Stensgaard
Videografik: Greenwall Designs
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe, Silja Schandorff
Instruktørassistenter: Aleksandar Antonijevic, Elisabeth Dam, Eva Draw, Jean Lucien Massot, Claire Still
Instruktørass., børn: Ann Kolvig
Dirigent: Vello Pähn
Koncertmester: Emma Steele

Medvirkende

Odette/Odile: J'aime Crandall
Prins Siegfried: Alban Lendorf
Dronningen: Mette Bødtcher
von Rothbart: Jón Axel Fransson
Hans fakultet: Lis Jeppesen, Eva Kloborg, Mogens Boesen, Poul Erik Hesselkilde
Benno: Jonathan Chmelensky
Narren: Tim Matiakis

Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Teaters Balletskole

Det Kongelige Kapel