Spring til hovedindhold

Tæt på kunsten

Er du Sæson+, 6+, 3+ eller Ung+ medlem, kan du komme med til den eksklusive og intime arrangementrække Tæt på kunsten, som dykker ned i udvalgte opera-, skuespil- og balletforestillinger i løbet af sæsonen.

Side om side med instruktører, dirigenter, komponister, scenografer eller des lige vil en moderator give publikum et unikt indblik i alt det, der skaber teatermagien på Det Kongelige Teater: Lige fra den kreative udviklingsproces til den praktiske produktion, hvor drømme møder virkelighed og bliver til scenekunst. Undervejs i indslag lægger sangere, musikere, dansere eller skuespillere krop, stemme og lyd til samtalens emner og viser smagsprøver på, hvad der venter publikum i salen, når forestillingen har premiere.

Tæt på kunsten ligger i tiden op til en premiere, hvorved arrangementerne både kan inspirere nysgerrige publikummer og give allerede investerede publikummer en dybdegående viden, som senere åbner forestillingen op og gør teateroplevelsen desto større. Tæt på kunsten foregår i alle tre huse – både Gamle Scene, Skuespilhuset og i Operaens foyer – og skifter alt afhængig af forestillingen i fokus. Sommetider danner den aktuelle scenografi ramme om arrangementet, andre gange står vi i en anden forestillings visuelle univers.

Tæt på kunsten er et eksklusivt tilbud til Sæson+, 6+, 3+ og Ung+ medlemmer. Der er gratis adgang, men billetbestilling er nødvendig. Du kan bestille op til 2 billetter, så du kan tage en gæst med. 

I sæson 2025/2026 afholdes der Tæt på kunsten arrangementer for følgende forestillinger:

  • La Ventana og Karmessen i Brügge - 16. august 2025

  • Kostumeundervisning på Pakhuset - 18. + 25. november 2025

  • Dear Evan Hansen - 12. januar 2026

  • Rosenkavaleren - 9. marts 2026

  • Onkel Vanja - 18. marts 2026

  • Lady Macbeth - 9. april 2026

Tidligere Tæt på kunsten arrangementer

Til højre kan du se en oversigt over tidligere Tæt på kunsten-arrangementer

  • Sæson 24/25

    • Et drømmespil

    • Orest

    • Blodbryllup

    • Mestersangerne i Nürnberg

    • Feberen

    • Den Store Gatsby

  • Sæson 23/24

  • Sæson 22/23

    • Askepot

    • København

    • Aida

    • Hex

    • Gotta Dance!

  • Sæson 21/22

    • Lazarus

    • Valkyrien

    • Juveler