En kraftfuld, kropslig og musikalsk forestilling skabt i samarbejde med 26 unge og Projekt DanseDrømme’s professionelle team.
En forestilling skabt af 26 unge 14-22 år med diversitet i køn, alder og kulturelle baggrunde sammen med et professionelt team med koreograf, komponist og kostumedesigner.
7 designerspirer indgår i kostumedesign-teamet om dekonstruktion af genanvendt tøj.
2-4 unge musikere deltager og spiller live til forestillingen.
”DYR er en kraftfuld og kropslig forestilling, der undersøger, hvad der sker, når vi skræller lagene af civilisation, forventninger og facader – og lader det rå menneske komme frem. Forestillingen dykker ned i unge menneskers indre liv: deres instinkter, impulser, frygt, begær og behov for fællesskab.”
Forestillingen spejler en generation, der konstant balancerer mellem at være “civiliserede” og “perfekte” – og samtidig mærker stærke følelser af uro og vildskab indeni. Her bliver det dyriske et billede på alt det, unge ofte skjuler: vrede, sårbarhed, instinkt og længsel efter frihed. “DYR” er en intens, energifyldt og visuelt stærk forestilling, der giver unge et nyt sprog for deres indre liv – og viser, at det dyriske i os ikke er noget farligt, men en kilde til styrke, autenticitet og fællesskab.
Projektet udvikles - af unge fra hele landet - fra april til de afsluttende forestillinger 11. 12. og 17. august på Takkelloftet/Operaen i København.
Koreograf Vidar Hansen
Komponist Gert Østergaard
Kostumer Maja Brix
Koreograf assistenter Clara Wärme Otterstrøm, Tim Rushton og Cæcilia Berquist
Kostume assistenter Nanna Hvingel og Stefanie Jensen
Psykosocialt team Elise Haavik og Mai Glahn
PR og markedsføring Art Attack v/ Lena Hedegaard
SOME Jens Ole Svendsen
Videoproduktion Torben Skjødt Jensen
Assistenter Laura Liebst og Mie Gyngsø
Administration Anne-Kari Ravn
Kunstnerisk leder Anette Abildgaard
Projekt DanseDrømme er støttet af:
Augustinus Fonden, Den Møllerske Støttefond, Ole Kirk’s Fond, Demant Fonden, Louis Hansen Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Beckett Fonden, OAK Foundation Denmark.
Skolebilletter kan bestilles ved at kontakte lena@artattack.dk