Spring til hovedindhold
Ballet

PixiBallet-Prinsessen ærten

Tag dine elever med i teatret og oplev H.C. Andersens eventyr i en sjov og smuk PixiBallet for børn.

Prinsen begiver sig ud på en lang rejse i sin søgen efter den helt rigtige prinsesse, men det er ikke let at finde en prinsesse med ægte følelser, som tør være sig selv. Hele tre meget mærkelige prinsesser skal han møde, inden det pludselig banker på døren til hans eget slot.

Prinsessen på ærten er et poetisk eventyr som i denne PixiBallet bliver fortalt gennem dans og bevægelse helt uden brug af ord. Forestillingen inviterer børn ind i en barok eventyrverden fyldt med pudder, parykker og en mystisk dirigent, der muligvis har en finger med i spillet.

I Det Kongelige Teaters PixiForestillinger kan børn og deres voksne få en sjov og uhøjtidelig introduktion til teatrets klassiske kunstarter; opera, skuespil, ballet og koncert. PixiBallet er en ballet i miniformat lavet og fortalt til børn kun via dans og bevægelse til musikalske uddrag fra kendte balletforestillinger.

Prinsessen på ærten danses til musik fra blandt andet de klassiske balletter Svanesøen og Nøddeknækkeren af Pjotr Tjajkovskij.

Giv dine elever deres måske første møde med balletgenren i denne fornøjelige forestilling.

Anbefales fra 4 år

Hør musikken

Kunstnerisk hold

Idé og dramaturgisk bearbejdning

  • Dorte Balslev

Idé og Koreografi

Kostumedesigner

  • Nadia Nabil

Medvirkende

Dirigent/Dronning

Morten Eggert

Medvirkende

Forestillingsdatoer

Værd at vide

Vigtig læsning for dig, der skal have elever og institutionsbørn med i teateret.

  • Kom 30 minutter før, forestillingen går i gang

    Dørene lukker præcis, og det er ærgerligt at gå glip af forestillingen.

  • Overtøj og tasker SKAL hænges i garderoben

    Dette er af brandhensyn. Der er personale til at holde opsyn ved de frie garderober, og i Operaen og Skuespilhuset er der skabe, som kan lånes mod et depositum.

  • Sluk mobilen under forestillingen

    Vi skal nok minde dig om at tænde telefonen, når du går ud. Men når forestillingen spiller, skal den altså være i lommen. På lydløs. Så får både du, kunstnerne oppe på scenen og alle andre i salen en bedre oplevelse. Du er mere end velkommen til at tage billeder i foyeren før og efter forestillingen. Og vi bliver altid glade, hvis du tagger kglteater, når du fortæller omverden om din tur i teatret.

  • Mad og drikke må ikke tages med ind i salen

    Kunstnerne på scenen har brug for jeres ro og opmærksomhed.

  • Byt ikke pladser under forestillingen

    Selvom der er ledige pladser andre steder i salen, må du ikke flytte rundt. Få også klaret toiletbesøg inden forestillingen eller i pausen.

  • Lad dem oppe på scenen om at tale. Og giv jer hen til dramaet

    Grin, græd og bliv overrasket, men undlad at tale under forestillingen. Ledsagende lærere/pædagoger bedes tysse mindst muligt. Aftal inden forestillingen, at I taler om oplevelserne efter forestillingen.