Ballet og Bold - om ledelse og talentudvikling i fodbold og ballet
Oplev balletchef Amy Watson og cheftræner Andreas Bjelland i en samtale om ledelse, coaching og talentudvikling inden for eliteperformance.
Eventet foregår i Operaens foyer d. 29. april kl. 19.30-21.00. Arrangementet er gratis og åbent for alle, men kræver booking af billet – der kan max tages fire billetter pr. person.
Oplev tidligere solodanser og nuværende balletchef Amy Watson i en samtale med tidligere landsholdsspiller og nuværende cheftræner Andreas Bjelland om ledelse, coaching og talentudvikling inden for eliteperformance. Cheftræner for Lyngby Boldklubs U19 akademihold Bo Storm vil også deltage i samtalen, som modereres af forlagsredaktør på Lindhart og Ringhof Christoffer Stig Christensen.
Samtalen er afrundingen på samarbejdsforløbet mellem Lyngby Boldklub og Det Kongelige Teater, som er et forløb over fem dage i både Det Kongelige Teaters huse og i Lyngby Boldklubs rammer. Spillere og dansere har mødtes i prøvesale og til workshops for at undersøge forskelle og ligheder mellem fodboldens og ballettens verdner. Her særligt med fokus på det at drive organisationer på højeste niveau inden for performance og udvikle talenter inden for elitesport. Men også for at undersøge hvilke redskaber, fodboldspillerne har kunnet tage med sig fra scenekunstens verden og ind på banen.
Anbefales fra 15 år