Information om aflysninger
Her finder du information om refundering, hvis du har billetter og andre køb i forbindelse med en aflyst forestilling.
Ved aflysning får du tilsendt en mail, der forklarer, hvordan du skal forholde dig. I mailen er der et link, som du skal klikke på for at få udbetalt dine billetters (inklusive serviceomkostninger) værdi som et tilgodebevis.
Ønsker du pengene tilbagebetalt til det betalingskort, du benyttede ved købet, eller til din bankkonto, beder vi dig kontakte kundeservice på kundeservice@kglteater.dk
Ved aflysning af forestillinger
Bliver din forestilling aflyst, kan du få billetprisen udbetalt som tilgodebevis, hvis forestillingen er en af Det Kongelige Teaters egne, og den foregår på en af Det Kongelige Teaters egne scener i Skuespilhuset, Operaen eller på Gamle Scene.
Tilgodebeviset kan du bruge til at købe nye billetter. Hvis du i stedet ønsker at få udbetalt det refunderede beløb til dit betalingskort eller evt. bankkonto, skal du kontakte Det Kongelige Teaters kundeservice på kundeservice@kglteater.dk.
Du finder dine tilgodebeviser ved at logge ind på “Min side” og gå til “Profil”.
Vi beklager den ulejlighed, aflysningen medfører for dig og dine ledsagere, og vi håber at kunne byde dig velkommen til Det Kongelige Teater en anden dag.
Ved aflysning af udendørsforestillinger
Foregår den aflyste forestillingen udendørs i Dyrehaven eller på Moesgaard Museum, får du refunderet billetprisen som tilgodebevis, hvis aflysningen sker inden påbegyndelsen af første pause. Vi sender dig en mail med informationen. Sker aflysningen efter påbegyndelsen af første pause, bliver din billet ikke refunderet.
Refunderingen sker som tilgodebevis, som du kan bruge til at købe nye billetter. Ønsker du pengene tilbagebetalt til det betalingskort, du benyttede ved købet, eller til din bankkonto, skal du kontakte Det Kongelige Teaters kundeservice på kundeservice@kglteater.dk.
Du finder dine tilgodebeviser ved at logge ind på “Min side” og gå til “Profil”.
Vi beklager den ulejlighed, aflysningen medfører for dig og dine ledsagere, og vi håber at kunne byde dig velkommen til Det Kongelige Teater en anden dag.
Moesgaard tilkøbsprodukter
Ved aflysning før kl. 17.00
Hvis forestillingen aflyses før kl. 17.00, og du har købt billet til buffet, tapas, parkering eller rundvisning til den dag forestillingen aflyses, refunderes beløbet for disse tilkøbsprodukter, med samme vilkår for udbetaling som forestillingsbilletter.
Ved aflysning efter kl. 17.00
Hvis forestillingen aflyses efter kl. 17.00, refunderes beløbet for tilkøbsprodukter ikke.
Du har dog fortsat mulighed for at:
indtage din buffet i museumscaféen
få serveret de tilkøbte tapas i det udendørs publikumsområde
benytte din forhåndsreserverede parkering
deltage i en rundvisning
Restaurant
Har du bestilt en teatermenu i Aamanns Replik i Skuespilhuset på en aften, hvor din forestilling er blevet aflyst, så beder vi dig venligst skrive en mail til replik@aamanns.dk inden den aftalte ankomst. Så kan restauranten refundere dit køb eller flytte din reservation til en anden dag.
Andre arrangører
Ved aflyste forestillinger opført af eksterne arrangører på Det Kongelige Teaters scener, afhænger det af den eksterne arrangørs regler, hvorvidt billetprisen refunderes.