Spring til hovedindhold
Skuespil

Misantropen - turné

Af Molière

Hvem er mest latterlig i selviscenesættelsens tidsalder? Moliéres forelskede melankoliker i skikkelse af Jens Albinus er et godt bud.

Moliéres eviggyldige komedie rejser fra Solkongens hof til vores samtid, hvor Gud er erstattet af Gucci, magten går i Hermès i stedet for hermelin, popularitet opnås ved at gnubbe skuldre med de rigtige influencere og det at give sig hen til kærligheden er præcis lige så svært, som det altid har været.

I stykket møder vi Alceste, der er et dybsindigt og intellektuelt menneske, som foragter og bekæmper alle former for falskhed og overfladiskhed. Så langt så godt. Udfordringen er, at han samtidig er håbløst forelsket i underskønne Célimène, der omgiver sig med alle de overfladiske spytslikkere, han ikke kan fordrage. Og da muligheden endelig opstår, og Alceste endelig griber ud efter Célimène, er han så ubøjelig i sit eget selvoptagede stivsind, at han ikke kan eller tør give sig hen til hendes kærlighed, hvis ikke han kan genskabe hende i sit eget billede.

Misantropen er ikke blot et portræt af en mand, der har luret de forlorne venskaber og falske kindkys, der giver adgang til magtens tinder, og som hader dem af et (måske) godt hjerte. Det er også en komedie på vers om kærlighedens uransagelige veje. Og en påmindelse om, at det kan være svært at se bjælken i sit eget øje for splinten i sin modstanders. Måske især når det kommer til dem, man foragter allermest.

Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen griber bolden fra 1666 og sætter med skarp og hjerteskærende humor Molières selvudleverende komedie om selvhad, selviscenesættelse og længslen efter at blive elsket ind i vores nutid. Med sig har han et stærkt hold skuespillere med Laura Skjoldborg som Célimène og musik af bl.a. Oh Land.

Anbefales fra 10 år

Kunstnerisk hold

Dramatiker

  • Molière

Iscenesættelse

Kostumedesign

Lysdesign

Célimènes sang

  • Nanna Øland Fabricius

Festmusik

Oversættelse

  • Jesper Kjær

Medvirkende

Alceste

Jens Albinus

Célimène

Laura Skjoldborg

Arsinoé

Maria Rossing

Philente

Mikkel Arndt

Medvirkende

Forestillingsdatoer