Rundvisning for de mindste på Gamle Scene
Hvad er et teater, og hvad skal der til for, at en tom scene bliver til levende scenekunst fyldt med følelser og spændende historier?
Udforsk teatrets magiske verden i børnehøjde. Hvad er kostumer, kulisser, scenografi og publikum? Hvordan ser ballet ud, hvorfor lyder opera så kraftigt, og hvad vil det sige at spille skuespil?
Tag børnene med på rundvisning ind i teatrets magiske verden og udforsk livet bag kulisserne sammen med dem. Rundvisningen fører børnene ind teatrets fascinerende kunstarter og de mange finurlige teaterbegreber, som er gode at kende, når man skal rundt og opleve teatret indefra.
De nye børnerundvisninger for daginstitutioner og skoler fra 0.-3. klasse finder sted på Gamle Scene om formiddagen og kan arrangeres alle ugens hverdage afhængig af prøveaktivitet på scenen eller andre aktiviteter på teateret.
Der er plads til 30 børn pr. rundvisning.
Bemærk venligst, at turen desværre ikke velegnet for kørestolsbrugere eller dårligt gående.
Praktisk information
Antal deltagere på et hold:
På et hold kan der maks. være 30 personer af hensyn til den bedste oplevelse og sikkerhed. Hvis I er flere end dette antal, kan vi sagtens arrangere flere hold samtidigt eller forskudt.
Pris:
Prisen for en rundvisning for folkeskoler, friskoler, gymnasier, HF og erhvervsskoler for op til 30 elever er 1120 kr.
Aflysning:
I kan aflyse eller annullere en rundvisning senest 14 dage før selve rundvisningen.
Betalingsfrist:
Rundvisning skal være betalt senest 14 dage før selve rundvisningen og kan ske enten via faktura eller via EAN.
Vi beder om, at man bestiller i god tid – gerne senest 3 uger før selve rundvisningen.
Mødested og tid:
På den endelig bekræftelse og billet står, hvor I skal møde vores rundviser. I alle tre huse gælder det, at I mødes i husets hovedindgang/foyer. Mødetiden er 15 min. før selve rundvisningen.
Er en rundvisning interessant for jer, kan I sende en forespørgsel nedenfor