Kapelrundvisning i Operaen
Bag bue og taktstok: En rejse ind i Det Kongelige Kapel
Kom med bag de gyldne rammer og oplev verdenen gennem musikernes øjne. På denne rundvisning dykker vi ned i historien om verdens ældste orkester og giver dig et unikt indblik i hverdagen i et af de mest prestigefyldte musikalske fællesskaber.
Fra den store foyer til hjertet af musikken
Vi starter i Operaens imponerende foyer, hvor arkitekturen møder kunsten. Her får du historien om Det Kongelige Teaters mange scener og bygningen, før vi bevæger os ind mod musikkens kerne. Du hører om Kapellets fascinerende rejse fra 1448 til i dag – fra hoforkester til moderne verdensensemble – og får de vilde fakta om de over 100 musikere, der tilsammen udgør Kapellet.
Orkestergravens hemmeligheder
Hvis det er muligt på dagen, tager dig med ned i orkestergraven, hvor magien opstår. Hvorfor sidder bratschisterne præcis dér? Hvordan kommunikerer musikerne uden ord? Vi ser nærmere på orkestrets komplekse hierarki og dirigentens rolle som den samlende kraft, der fører hundrede individuelle stemmer mod ét fælles mål.
Livet bag kulissen
En hverdag i Kapellet er langt fra kun de festlige premierer. Vi besøger sidescenen og bagscenen for at tale om den disciplin, det kræver at være med i eliten. Du får indblik i det intense prøveforløb op til en forestilling, og hvordan musikerne navigerer i et tætpakket program af opera, ballet og symfonikoncerter.
Prøvesalen: Talent, teknik og tradition
I orkesterprøvesalen kommer vi helt tæt på detaljerne. Her taler vi om:
Optagelsesprøver: Den nålefine vej gennem det berømte ”tæppe” for at blive valgt til orkestret.
Instrumenterne: De dyrebare værktøjer og deres unikke pleje.
Netværket: Hvordan Det Kongelige Kapel samarbejder og spejler sig i andre store internationale orkestre.
Vi runder af med de skæve historier og sjove facts, som du kun hører, når du kommer helt tæt på.