Spring til hovedindhold

Yana Ross

Yana Ross

Litauisk-amerikansk instruktør, uddannet fra Yale Universitetet i USA

Yana Ross har i de sidste 20 år iscenesat forestillinger i Litauen, hvor hun er bosat, i de nordiske lande, i Schweiz, Tyskland og Polen. Hun var en del af det kunstneriske team under Nicolas Stemann på Schauspielhaus Zürich 2020-24 og indgår nu i den kollektive, kunstneriske ledelse på Litauens Nationale Skuespilteater i Vilnius, hvor hun også bor.

Yana har iscenesat en række Tjekhov-forestillinger, nogle værker flere gange. Hun er kendt for at aktualisere værkerne og lade dem udspille sig i det land, hvor de opføres. Hun har iscenesat Onkel Vanja på Uppsala Stadsteater (2014); Mågen først på Reykjavik City Teater (2016), så på Göteborg Stadsteater (2025) og senest på Deutsches Schauspielhaus (2026); Tre søstre på Litauens Nationale Skuespilteater (2017), Kirsebærhaven (2020) på Schauspielhaus Zürich og Ivanov på Berlinerensemble (2020).

Yana veksler mellem at iscenesætte klassiske værker, ny dramatik og egne romanbearbejdelser. Her skal nævnes Shakespeares Macbeth på Volksbühnes Store Scene i Berlin, som den første kvindelige instruktør nogensinde. Eurydike af Sarah Ruhl på Det Finske Nationalteater (2013), Ibsens Et dukkehjem på Göteborg Stadsteater (2018) og Vildanden på Den Nationale Scene i Bergen (2018); Maja Zades Skål for livet på Göteborg Stadsteater (2024); sceniske versioner af romanerne Salka af Halldór Laxness på Reykjavik City Teater (2017); My Year of Rest and Relaxation af Ottessa Moshfegh (2020) og Cher Connard af Virginie Despentes (2023) på Schauspielhaus Zürich; novellesamlingen Consider the Lobster af David Foster Wallace på Litauens Nationale Skuespilteater (2024) og Knausgaards Min kamp på Berlinerensemble (2024).

Øvrige forestillinger på Litauens Nationale Skuespilteater: Elfriede Jelineks Bambiland (2007), Sleeping Beauty (2008), Rainer Werner Fassbinders Bremer Freiheit, Henrik Ibsens Bygmester Solness (2009), Arthur Schnitzlers Kærlighedskarussellen (2010), Mika Myllyahos Chaos (2011), Gabrielė Labanauskaitė Red Laces (2012), Tadeusz Slobodzianeks Vores klasse (2013).

Hjemmeside:

Yana Ross