Renate Ekerhovd
Sopran
Født og opvokset på Sotra, en lille ø uden for Bergen i Norge.
Uddannet fra Norges Musikkhøgskole i 2017 og fra Operaakademiet i København i 2020.
Debuterede på Det Kongelige Teater i 2018 som Barbarina i Elisa Kragerups opsætning af Figaros bryllup af Mozart.
Renate er en eftertragtet sangerinde med en høj koloraturstemme. Den unge sopran har skabt sig et navn gennem sine studier og tidlige karriere som alsidig kunstner, hvad enten det er til koncerter eller på operascenen.
Renate har medvirket i en række forestillinger på Det Kongelige Teater, Den Norske Opera & Ballet og Bergen Nationale Opera, og har sunget roller som Oscar i Un Ballo in Mascera af Verdi, Musetta i La bohème af Puccini, Nattens Dronning/Caterina Cavalieri i Amadeus af Peter Shaffer, Frasquita i Carmen af Bizet, Berta i Barberen i Sevilla af Rossini, Sister Genovieffa i Sour Angelica af Puccini, Johanna i Sweeney Todd af Sondheim, Lady With a Handmirror in Postcard from Marocco af Argento, Amore i Orfeus og Euridice av Gluck, Fortuna i Poppeas Kroning av Monteverdi, Despina i Cosí fan Tutte, Papagena i Tryllefløjten af Mozart m.fl.
Renate har ved flere lejligheder været solist med professionelle ensembler, herunder Bergen Filharmoniske Orkester, Concerto Copenhagen, Det Kongelige Kapel, Det Norske Operaorkester, Stavanger Katedragensemble m.fl.