Spring til hovedindhold

Quinn Kelsey

Quinn Kelsey

Kelsey, der er født og opvokset i Honolulu, Hawaii, har markeret sig som en af sin generations førende tolke af operalitteraturens mest krævende roller og er blevet kaldt “sin generations førende Verdi-baryton” (Bachtrack).

Kelsey indleder sæsonen 2025/26 på Royal Opera House med Verdis Les vêpres siciliennes, hvor han gentager rollen som Guy de Montfort. Han vender tilbage til Lyric Opera of Chicago som Alfio/Tonio i en dobbeltforestilling med Mascagnis Cavalleria rusticana og Leoncavallos Pagliacci, og senere på sæsonen vil han bringe sin roste fortolkning af Verdis Rigoletto til Canadian Opera Company og Baltimore Symphony Orchestra. Kelsey vender også tilbage til The Metropolitan Opera, hvor han igen vil synge sin “luksuriøse Sharpless” (Observer) i Puccinis Madama Butterfly.

Han får sin debut på Det Kongelige Teater, hvor han synger titelrollen i Verdis intense Macbeth i koncertant version under ledelse af Sir Antonio Pappano. Desuden vender han tilbage til Hessisches Staatstheater Wiesbaden som Germont i Verdis La traviata.

Kelsey vil også optræde i sin hjemby hos Hawaii Opera Theatre i verdenspremieren på Herb Mahelonas Kamalehua: The Sheltering Tree. Operaen, der foregår i midten af 1800-tallet, fortæller historien om det Hawaiianske Kongeriges tidlige kamp for at bevare sin uafhængighed — set gennem øjnene på den kongelige sekretær Timoteo Haʻalilio. Med et vigtigt diplomatisk mandat rejste Haʻalilio verden rundt for at indgå traktater, der skulle sikre anerkendelsen af Hawaiis suverænitet.

På koncertscenen vil Kelsey medvirke med The Philadelphia Orchestra i Händels Messias, og han optræder sammen med pianisten Craig Ketter i recitaler hos Cleveland Chamber Music Society og The Kennedy Center for the Performing Arts. Programmet byder bl.a. på sange fra Ralph Vaughan WilliamsSongs of Travel, Aaron Coplands Old American Songs og Gerald Finzis Let Us Garlands Bring.

I den forgangne sæson sang Kelsey tre roller på The Metropolitan Opera: Rigoletto, den skurkagtige Scarpia i Puccinis Tosca og Amonasro i Michael Mayers nye opsætning af Verdis Aida. Han optrådte som Filippo Visconti i Bellinis Beatrice di TendaOpéra National de Paris og sang Guido di Monforte i I vespri siciliani samt Rigoletto på Opernhaus Zürich — en rolle han også sang for LA Opera. Derudover rejste han til Japan for at synge Germont i Verdis La traviata med Seiji Ozawa Music Academy.