Spring til hovedindhold

Mathilde Helding

Mathilde Helding

Mathilde Helding. Født 1992. Uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium med kandidatgrad i cello (2016) og efterfølgende afsluttet solistuddannelse. En del af uddannelsen er gennemført ved Haydn Konservatorium i Østrig.

Siden sin debut som professionel scenemusiker har Mathilde medvirket i en lang række teater- og musicalproduktioner som cellist.

Blandt de væsentligste produktioner kan nævnes:

Bambi er tilbage (Nørrebro Teater 2025–2026), Sort Sol Fladt Land (landsdækkende turné 2025), Efterlysning (Fredericia Musicalteater 2025), Wicked (Tivolis Koncertsal og Fredericia Musicalteater 2024), Margrethe (Musikhuset Aarhus 2023), Into the Woods (Tivoli 2022), She Loves You (ODEON og Musikhuset Aarhus 2022), Matilda (Det Kongelige Teater 2021), Atlantis (ODEON, Musikhuset Aarhus og Holstebro Musikteater 2021), American Idiot (Østre Gasværk 2021), Ghost (Tivolis Koncertsal 2019), Djævelens Lærling (Heltemus Productions, Jyllandsturné 2019), Prince of Egypt (Fredericia Teater 2018, Det Kongelige Teater 2019), American Idiot (Den Grå Hal, Christiania 2017), Problemet med Douglas (Fredericia Teater 2017), Disney’s Klokkeren fra Notre Dame (Fredericia Teater 2016, Det Kongelige Teater 2017, Fredericia 2019).

Mathilde er medlem af det eksperimenterende strygerensemble Who Killed Bambi, som arbejder på tværs af genrer og formater i samarbejde med kunstnere, bands og komponister. Ensemblet kombinerer klassisk strygerteknik med pop, rock, elektroniske elementer, teater og performance.

Derudover er hun medlem af Danish Fiddle Quartet, som arbejder i grænsefeltet mellem klassisk musik og folkemusik. Kvartetten debuterede med albummet Nattens Favn på Tønder Festival i 2023.