Jamez McCorkle
Den amerikanske tenor Jamez McCorkle er en født musiker og uddannet pianist og vakte stor opmærksomhed efter sin kritikerroste optræden i titelrollen i den Pulitzerprisvindende opera Omar (2023), som havde premiere ved Spoleto Festival i 2022 og siden blev opført ved LA Opera, Boston Lyric Opera, San Francisco Opera og Carolina Performing Arts Center. Hans nylige succeser i roller som Bacchus i Strauss’ Ariadne auf Naxos og Laca i Jenůfa har ført til invitationer til debuter ved Royal Ballet & Opera, Washington National Opera, Santa Fe Opera, Staatsoper Hamburg og LA Philharmonic.
I sæsonen 2025/26 optræder McCorkle som Siegmund tre gange: med Daniel Harding og Orchestre de Paris, med Accademia Nazionale di Santa Cecilia og med Gustavo Dudamel og LA Philharmonic. Han får desuden en række vigtige debuter, herunder ved Royal Ballet & Opera i Boris Godunov som Grigorij samt ved Tiroler Festspiele Erl, hvor han debuterer som både Parsifal og Erik i Den flyvende hollænder. Han vender også tilbage som Bacchus i Ariadne auf Naxos ved Staatsoper Hamburg og optræder ved Den Ungarske Statsopera som Florestan i Fidelio.
I den foregående sæson fik McCorkle to markante rolledebuter som Florestan i Fidelio ved Washington National Opera – en rolle han også sang ved Opéra national de Bordeaux – samt som Siegmund i Die Walküre ved Santa Fe Opera. Et andet højdepunkt var hans husdebut ved Staatsoper Hamburg som Bacchus i Dmitri Tcherniakovs meget ventede nye opsætning af Ariadne auf Naxos. På koncertscenen optrådte han to gange med Dallas Symphony Orchestra i Verdis Requiem og som Froh i Wagners Das Rheingold, samt med St. Louis Symphony Orchestra i Beethovens 9. symfoni.
Blandt de seneste højdepunkter er premieren på Omar ved San Francisco Opera med McCorkle i titelrollen, hans debut på dette operahus, Bacchus i Ariadne auf Naxos ved Den Kongelige Opera i København, Laca i Robert Carsens opsætning af Jenůfa ved Vlaamse Opera, Hertugen af Cornwall i Lear ved Bayerische Staatsoper samt hans hus- og rolledebut som Telemaco i en ny produktion af Il ritorno d’Ulisse in patria ved Theater Basel. Han har desuden sunget Peter, honningmanden, i den stærkt roste opsætning af Porgy and Bess ved Metropolitan Opera, Leonard Woolf i Kevin Puts’ nye opera The Hours med Philadelphia Orchestra under under ledelse af Yannick Nézet-Séguin; Tamino i Tryllefløjten ved Kentucky Opera; Lensky i Eugen Onegin ved Michigan Opera Theatre.
På koncertscenen har han fremført Händels Messias ved U.S. Naval Academy, sunget Froh i Rhinguldet med Dallas Symphony Orchestra under Fabio Luisi, opført Das Lied von der Erde med DR Symfoniorkestret, og vendt tilbage til Spoleto Festival i en nyskabende scenisk version af Schumanns Dichterliebe, hvor han fremførte den berømte sangcyklus, mens han akkompagnerede sig selv på klaver. Derudover har han opført Beethovens 9. symfoni ved Spoleto Festival samt Brittens War Requiem med Israel Philharmonic Orchestra.
McCorkle var medlem af International Opera Studio i Zürich og deltog i Salzburg Festivalens Young Artist Program i 2017. Han var finalist i den prestigefyldte Neue Stimmen-konkurrence i 2019 og har vundet en række priser og konkurrencer, herunder George London Competition, Sullivan Foundation, Brava! Opera Competition, National Opera Association Vocal Competition samt Metropolitan Opera National Council Auditions (Gulf Coast Region).