Emilie Lyche Bondy
Emilie er 14 år og spiller Tonia
Hvilke fritidsinteresser har du?
Jeg elsker at danse, synge og spille skuespil, så det, som er aller bedst, er musical (en blanding af alle tre). I hverdagen træner jeg næsten hver dag på en musical og balletskole i Norge. Om sommeren kan jeg godt lide at bade og om vinteren gå og stå på ski.
Hvilken er din yndlingsbog?
Jeg føler, at jeg har en meget travl hverdag, så det er sjældent jeg har tid til at sætte mig ned med en bog, men jeg kan godt lide Harry Potter-bøgerne, fordi der er så mange spændende karakterer, man kan lære at kende.
Hvilket eller hvilke forbillede(r) har du?
Der er mange som inspirerer mig. Både nogen jeg kender og kendisser. Skuespillerne Emma Watson og Jennifer Lawrence er meget gode. De norske musical-performere Charlotte Brænna og Heidi Ruud Ellingsen er også meget dygtige og er forbilleder for mig. Kirsty McDonald, som også er med i forestillingen, er min danselærer i Norge.
Hvilke drømme har du for fremtiden?
Helt siden jeg var seks år, har jeg været med i musical og teater i professionelle opsætninger, og jeg har en STOR drøm om at kunne fortsætte med dette, som jeg føler jeg virkelig brænder for. Jeg kunne også godt tænke mig at blive en slags lærer. For eksempel danselærer, syngelærer eller instruktør kunne være fedt!