Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
Det Kongelige Kapel
Finsk mytologi. Blide fløjtetoner med referencer til Carls Nielsen fynske barndom. Og et opgør med rædslerne under Stalins sovjetdiktatur. Vi kommer vidt omkring i både historie, stemninger og klassiske musikgenrer, når Ingo Metzmacher, der kan skrive både dirigent, musikchef, festivalchef og pianist på cv’et, for første gang holder taktstokken på Operaens Store Scene.
Metzmacher indleder koncerten med den finske nationalkomponist Jean Sibelius’ tonedigt En saga. Sibelius beskrev selv værket som “et eventyr i et indre landskab” og forklarede videre “En saga er psykologisk set et af mine mest dybsindige værker. Det er et udtryk for en sindstilstand … i intet andet værk har jeg afsløret mig selv så fuldstændigt som i En saga.”
Vi fortsætter – bogstaveligt talt – i vores egen orkestergrav, hvor Carl Nielsen i 1889 begyndte sin karriere som 2. violinist. 37 år senere, efter han tidligt i århundredet havde slået sit navn fast som en af Danmarks mest betydningsfulde komponister, skrev han sin karakterfulde og lyriske Koncert for fløjte og orkester specielt til Kapellets Holger Gilbert Jespersen. Denne koncert opføres nu 100 år efter premieren af Joachim Becerra Thomsen, der ud over at være solofløjtenist også kan smykke sig med prisen som Årets P2 Kunstner.
Koncerten slutter i efterkrigstidens Sovjetunionen, hvor den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj i 1953 – kort efter Stalins død – færdiggjorde sin 10. symfoni, der kan tolkes som en musikalsk rejse gennem rædslerne under diktaturet. Den er mørk, voldsom og dramatisk, men særligt i tredje sats fornemmer man i musikken et håb og en tro på fremtiden, der forhåbentligt sender dig ud i den københavnske efterårsnat i opløftet stemning og med fornyet mod på tilværelsen.
medvirker
medvirker
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
Det Kongelige Kapel
Oplev Operaens imponerende foyer, der med sit overvældende lysindfald, Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer og unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys og Per Arnoldis udsmykninger og hør den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse.
KØB BILLETEn uforglemmelig oplevelse i Operaen starter med en behagelig ankomst. Her får du et overblik over alt det praktiske, så du nemt og hurtigt kan planlægge dit besøg. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Operaen.