SPIS OG DRIK – Her er dine muligheder for at spise inden forestillingen
Mad og drikke på Moesgaard
For rigtig mange af vores gæster er teater i det fri lig med en middag i venners lag, inden forestillingen går i gang. Du er i den forbindelse meget velkommen til at medbringe din egen mad og drikkevarer, slå dig ned på græsset og holde picnic på teaterpladsen.
Men du kan også lade os stå for middagen og bestille en af vores to tapasmenuer, der indtages under åben himmel på teaterpladsen, eller den store Snedronningens buffet, som nydes indendørs i Moesgaard Museums restaurant.
Uanset om du er til tapas i det fri eller indendørs buffet, kan du bestille din mad samtidig med din billet. Du kan også tilføje det på et senere tidspunkt. Så skal du blot gå til “Min side” og finde dit køb.
Drikkevarer bestiller du ved bordet i restauranten, hvis du har bestilt buffet, eller i baren på teaterpladsen, inden du sætter dig til rette på græsset med din tapas.
Buffet på Moesgaard
Inden forestillingen kan du forkæle dig selv med vores lækre Snedronningens buffet, som er skabt i samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Moesgaard. Buffeten består af både kolde, varme og søde retter, den serveres mellem 18-20 og den indtages i museets café cirka 100 meter fra teaterpladsen.
Når du bestiller Snedronningens buffet, bliver der automatisk reserveret bord til dig i Moesgaards café. Alle drikkevarer bestilles ved ankomst i caféen, og vi tager ikke imod bestillinger ved bordene.
Buffeten består af:
Varme retter
Dyrefrikassé med sommergrønt
Vegetarisk frikassé med sommergrønt
Sprængt kylling med rabarberkompot
Gris med stegte rødder
Kolde retter
Koldrøget hellefisk med urtecreme
Saltet torsk på glaskål med urtecreme
Salat af buskbønner og hvide bønner
Crudité-salat af fennikel, spidskål og hvide gulerødder
Nordisk taboulé med blomkål, persille og kogte kerner
Hvid kartoffelsalat
Sødt fra konditoren
Snedronningens desserter
Tapas på Moesgaard
Har du ikke mod på den helt store buffet, kan du i stedet forudbestille en af vores to lækre tapasmenuer, der er sammensat af økologiske råvarer, lokale specialiteter og hjemmelavet tilbehør.
Til begge vores tapasmenuer serveres der brød og smør samt et krus til vores kaffestation, så du kan skænke dig en kop kaffe eller te inden forestillingen.
Du kan vælge mellem klassisk eller grøn tapas.
Klassisk tapas til 1 person inkluderer:
Økologisk lufttørret pebersalami fra Troldgaarden
Økologisk Them-solbærost
Økologiske grønne oliven
Hjemmelavet økologisk kyllingesalat
Økologisk lys kage med syltede, økologiske æbler fra Troldgaarden
Hjemmelavet økologisk mayo
Hjemmelavet økologisk grøn pesto
Hjemmelavet økologisk hummus med soltørrede tomater
Hjemmesyltede økologiske gulerødder
Økologiske ærteskud
Brød og smør
Kaffe/te
Bestik og servietter
Grøn tapas til 1 person inkluderer:
Hjemmelavet økologisk nøddeterrine med svampe, løg, æg og nødder
Økologisk bønnesalat med persille og ærteskud
Økologisk Them-solbærost
Økologiske grønne oliven
Hjemmelavet økologisk frittata med spinat, ost, tomat og kartoffel
Økologiske bagte peberfrugter
Økologisk lys kage med syltede, økologiske æbler fra Troldgaarden
Hjemmelavet økologisk mayo
Hjemmelavet økologisk grøn pesto
Hjemmelavet økologisk humus med soltørrede tomater
Hjemmesyltede økologiske gulerødder
Brød og smør
Kaffe/te
Bestik og servietter
Praktisk information om Tapas
Tapasanretningen skal forudbestilles og kan nydes på teaterpladsen ved Moesgaard, inden forestillingen går i gang.
Tapasanretningen kan afhentes i betalingsbaren på teaterpladsen fra kl. 17.30 og frem til en halv time før forestillingsstart.
I baren er der også mulighed for at købe et lækkert udvalg af drikkevarer og snacks, som gerne må tages med op på tribunen.