Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
Det Kongelige Kapel
Nu kan du købe billetter til udvalgte spilledage
Juletræer formet af balletsko ude i foyeren. Tjajkovskijs ikoniske musik. Og masser af balletbørn på scenen. Det er næsten umuligt ikke at komme i julestemning, når Nøddeknækkeren indtager Gamle Scene. Det gør den naturligvis igen i slutningen af 2026, når de mange genkendelige melodier tilsat elegante trin får både små og store julehjerter til at banke i takt i vinterkulden.
Nøddeknækkeren er en rigtig familieforestilling. Den er ikke kun en munter ballet for børn, men også en mulighed for deres forældre og bedsteforældre for at drømme sig tilbage til barndommens sorgløshed og undren. I George Balanchines mesterlige version fra 1954 er der skruet helt op for magien, og han har skabt en fantasifuld fortælling, som samtidig er det bedste startskud til årets hyggeligste fest.
Historien strækker sig over en enkelt nat. Men ikke en hvilken som helst nat. Lille Marie får nemlig den mest fantastiske nøddeknækker i julegave af sin gudfar, og da klokken slår midnat, fører den hende ud på en magisk rejse. Hun rejser fra den stemningsfulde julefest i familiens skød til det eventyrlige slaraffenland, og på sin vej møder hun farlige mus, dansende snefnug og valsende blomster, søde polkastænger og en majestætisk sukkerfe. Blot for at nævne nogle få.
Det sælsomme eventyr om den gådefulde nøddeknækker blev oprindeligt skrevet af den excentriske, tyske forfatter E.T.A. Hoffmann i 1816. I 1892 blev den første gang lavet til ballet. Tjajkovskij komponerede musikken, der med sine mange genkendelige, iørefaldende temaer er et af de mest elskede værker i musikhistorien.
Anbefales fra 6 år
medvirker
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
Det Kongelige Kapel
Kom med på opdagelse på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Oplev den helt særlige stemning, de historiske loftsmalerier, svungne engle og den traditionelle store prismelysekrone i teatersalen. Kom med bag scenen hvor sceneteknikken arbejder og besøg den store skræddersal, hvor eventyrlige kostumer til alle teaterets forestillinger bliver til og hvor kun fantasien sætter grænser. På Gamle scene får I også et kig ind i H.M. Kong Frederik 10.'s private salon og loge.
KØB BILLETEn uforglemmelig oplevelse på Gamle Scene starter med en god ankomst. Derfor har vi samlet alt, du har brug for at vide, på denne side, så ud nemt kan planlægge dit besøg. Vi glæder os til at se dig på Gamle Scene
Tak til Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD, der ved en donation har muliggjort opsætningen af denne forestilling