Simon Talbot - EKSTRA EXTRA
Ekstra Simon, ekstra sjovt – og ekstra stort.
EKSTRA EXTRA er Simon Talbot i topform – med både konfettikanoner, croptop-anekdoter og dybt personlige øjeblikke. Det er et show om livets store og små kampe – fra fertilitetsbehandling og faderskab til tabet af hans far – leveret i et hæsblæsende tempo med Talbots velkendte kropskomik og timing.
Simon Talbot indledte i foråret 2025 sin sjette Danmarksturné, og det hele blev ekstra! Ekstra Simon, ekstra sjovt – og ekstra stort. Efter en overvældende modtagelse af EKSTRA EXTRA – med udsolgte sale, stående applaus og hele syv arenashows vender Simon Talbot tilbage i 2026 med endnu flere datoer af det spektakulære og personlige comedyshow, der har begejstret både anmeldere og publikum.
Samtidig er showet fyldt med refleksion og skarpe observationer om danskhed, ambition og absurditeter – alt sammen pakket ind i et sceneunivers, der sprænger rammerne for, hvad man normalt forventer af et standupshow.
’Man skal gøre alt, hvad man kan, for at sikre sig en billet!’
★★★★★ Berlingske
’Ekstra Extra cementerede Simon Talbot som en af de store i dansk stand-up’
★★★★★ Herning Folkeblad.
’Ekstra Extra – Simon Talbot i glitrende topform’
★★★★★ ISCENE
’Guldbelagt Simon Talbot på vej mod arenashows’
★★★★ Morten Hede
’Simon Talbot shiner i bogstaveligste forstand og giver sine kollegaer i branchen kamp til stregen’
★★★★★ KULTURTID
Talbot trækker på internationale erfaringer som opvarmer for Russell Howard i USA og samarbejder i EKSTRA EXTRA med kapaciteter som instruktør Heinrich Christensen og scenograf Benjamin la Cour. Resultatet er et show, der kombinerer storslået underholdning med ægte nærvær – og som publikum nu får mulighed for at opleve i de smukkeste rammer i Det Kongelige Teaters Operaen i 2026.