Oplev fotografi i verdensklasse på Det Kongelige Teaters Gamle Scene
Oplev fotografi i verdensklasse på Gamle Scene under årets Copenhagen Photo Festival
Copenhagen Photo Festival indtager igen Det Kongelige Teaters Gamle Scenes spektakulære foyer med en stribe internationale udstillinger samt en spændende række talks og events.
Festivalen sætter på utraditionel vis fotografiet i spil i teatrets buede foyergange i juni 2026. Du kan blandt andet opleve den første større soloudstilling med den amerikanske Magnum-fotograf Carolyn Drake på dansk jord. Med leg og ironi udvider Drake feltet mellem dokumentar og kunstfotografi og bringer vigtige reflektioner om køn, kultur og identitet op til overfladen. Festivalen viser værker fra tre af hendes mest roste projekter: Knit Club, Men Untitled og Glorify Yourself.
Ud over Carolyn Drake vises soloudstillinger af fire internationalt anerkendte fotografer. Roger Ballen præsenterer Spirits and Spaces – mørke, surrealistiske interiører befolket af skeletfigurer og art brut-tegninger, der for første gang præsenterer den verdenskendte "Ballenesque"-æstetik i farver og kredser om det menneskelige sind og forestillinger om efterlivet. Maja Daniels genopliver i Gertrud historien om en ung pige, der i 1667 udløste en bølge af hekseforfølgelser i Sverige, og bruger den som spejl for nutidens frygt og undertrykkelse. Helge Skodvin kortlægger i Observations of a New Norwegian Fauna med humor og skarp observation Norges uofficielle dyreliv – havens oppustelige hajer, kæmpekaniner og plastikdinosauer – som et satirisk blik på forbrugerkultur og biodiversitetskrise. Og Rhiannon Adam udforsker i Rhi-Entry sin tid som udvalgt besætningsmedlem på den aflyste DearMoon-mission – en planlagt civil rejse rundt om Månen, der kastede hende ud i en eksistentiel undersøgelse af magt, ambition og drømmenes skrøbelighed.
I løbet af festivalen kan du desuden opleve flere særlige talks. Festivalen sparkes i gang med en Opening Night Talk den 11. juni, hvor Carolyn Drake udfolder sin eksperimentelle og performative praksis – og de magtstrukturer, hun udfordrer i sit arbejde.
Den 15. juni mødes prisvindende filminstruktør Christina Rosendahl og teaterinstruktør og forfatter Liv Helm til en Fremkaldt-samtale om at omskabe svære opvækster med overgreb og familietabuer til kunst, der rykker et bredt publikum.
Du kan desuden besøge festivalens fotomarked den 13.-14. juni, deltage i guidede ture, workshops og masterclasses.
Festivalen skydes i gang med en Grand Opening den 11. juni og kan opleves frem til 17. juni på Gamle Scene.
Hold dig opdateret om det fulde festivalprogram her.
NB! Billetten giver dagsadgang til festivalcentrum. Billetter til særarrangementer som talks og guidede ture kræver særskilt billet.
Foto: Knit Club © Carolyn Drake
Rundvisning på Gamle Scene i sommerferien
Tag med på en rejse gennem historien på Gamle Scene opført i 1874 , kendt for sin smukke arkitektur og rige teaterhistorie, som danner rammen om store forestillinger. Du får indblik i alt fra sceneteknik til de smukke kostumer, der bringer fortællinger til live.
KØB BILLETPlanlæg dit besøg
En uforglemmelig oplevelse på Gamle Scene starter med en god ankomst. Derfor har vi samlet alt, du har brug for at vide, på denne side, så ud nemt kan planlægge dit besøg. Vi glæder os til at se dig på Gamle Scene