Opera|Operaen, Store Scene
|
Periode|20. dec. - 01. feb.
Pris|105 - 850 kr.
Varighed|1. akt: ca. 1 time og 10 minutter. Pause 30 minutter. 2. akt: ca. 1 time og 5 minutter. Pause 25 minutter. 3. akt: ca. 50 minutter.
Om forestillingen
Det Kongelige Teaters Wagnerforestillinger har vakt opsigt over hele verden. Nu fortsætter rejsen i Wagners univers med den intense og tragiske fortælling om en mand, der går til grunde i sin splittelse mellem kunst og kærlighed i en helt ny af Kasper Holten.
” Wagners eget dilemma mellem hengivelsen til kunsten og drømmen om at leve et borgerligt liv er et skisma, der løber dybt igennem dette værk. Wagner selv kendte som kunstneren Tannhäuser til at være hjemløs i alle verdener, til at stræbe efter samfundets accept, efter det lykkelige og harmoniske liv, efter kærlighed, penge og berømmelse. Men også til igen og igen at smadre sine egne muligheder med sin umulige opførsel, sit storhedsvanvid og sit geni. Det er således i høj grad med et blik på Wagner selv, at vores
Tannhäuser har taget form.” Kasper Holten, instruktør og operachef.
Opsætningen udspiller sig i Wagners egen tid, og scenografen Mia Stensgaard skabt en storslået scenografi, der understreger Tannhäusers indre splittelse og kaos, og hvor man ikke helt ved, hvad der er op og ned. Et fremragende sangerhold og verdens bedste operakor er på scenen - under ledelse af Friedemann Layer, der i 2007 sendte Det Kongelige Kapel op på et skyhøjt niveau, da han dirigerede Wagners
Lohengrin.
Pressen skrev:
"Musikken bruser erotisk. Forestillingen forfører med sceniske effekter."
Politiken
"’Tannhäuser er en overvældende musikalsk oplevelse."
Børsen"Det musikalske niveau i Operaens opførelse [er] tårnhøjt uden svagheder."
Jyllands-PostenKasper Holten har skabt en dristig og overbevisende Tannhäuser, hvor den borgerlige idyl krakelerer, og splittelsen forbliver intakt."
Berlingske Tidende "Det Kongelige Kapel musicerer som en drøm, med glød og puls. Det er en stor glæde at opleve så mageløst et orkesterspil. Det er det også, hvad angår Operakorets præstationer forestillingen igennem. Måske mere end nogen andre står og falder denne opera med korets indsats, og den er her betydelig."
Information"Richard Wagners Tannhäuser i Kasper Bech Holtens iscenesættelse er visuelt og musikalsk en fornøjelse."
Kristeligt DagbladLæs Kasper Holtens arbejdsnoter om Wagner og
Tannhäuser her.
Læs artiklen
Ej blot til lyst af Henrik Palsmar.
Tannhäuser synges på tysk med danske overtekster.
Musikalsk ledelse:
Friedemann Layer / Christof Perick (14/1)
Iscenesættelse:
Kasper Holten Scenografi og kostumedesign:
Mia Stensgaard Lyskoncept:
Åsa Frankenberg Lysdesign:
Mikael Sylvest Koreografi:
Signe Fabricius Bikubenfonden er eksklusiv forestillingssponsor for
Tannhäuser.
Handling
Vores Tannhäuser – et subjektivt handlingsreferat
Forestillingen udspiller sig i digteren Tannhäusers hjem, men i takt med hans udvikling forvandler rummet sig som et billede på, hvordan hans indre univers forvandler sig. Rummet er Tannhäusers sind.
1. akt
Tannhäuser lever et tilsyneladende lykkeligt liv. Men når hans muse, Venus, inspirerer ham, drives han af sin fantasi ud i et ingenmandsland og flygter fra virkeligheden. Alt vendes op og ned og bliver drøm og fantasi, og han glemmer alt og alle omkring sig i sin ensomme rus.
Tannhäuser gør sit mesterværk færdig i en sådan rus, men han er udmattet, fortvivlet og ensom. Han forstår, at sådan kan han ikke leve. Han tigger sin muse Venus om at lade ham være i fred. Han vil væk, opleve verden, naturen, lyset og livet, han vil leve, kæmpe og dø som alle andre. Men Venus vil ikke give slip på ham. Hun lokker ham med berømmelse og udødelighed. Men til sidst destruerer hans sit mesterværk og vrister sig gennem en bøn løs af sin dæmon.
Han kommer i tanke om alt det, han har mistet. Og han overvældes af en skyldfølelse, der ud af skyggerne sniger sig ind på ham og byder ham at angre og sone. Tannhäuser er ved at gå i stykker, men hans kunstnerkolleger trænger ind i hans verden og hiver ham med tilbage til det rigtige liv – med et løfte om at hans elskede Elisabeth stadig længes efter ham.
2. akt
Elisabeth er opfyldt af lykke og angst ved tanken om at se Tannhäuser igen. De mødes, men tilnærmelsen er svær efter alt det, som er sket. De overgiver sig dog til kærligheden og hinanden.
Elisabeths onkel har arrangeret en kunstnersalon, hvor forskellige sangere skal optræde med variationer over temaet ”kærlighed”. Det bedre borgerskab samles og frydes over at skulle opleve kunsten hylde deres værdier. Sangeren Wolfram, der drømmer om selv at være et geni som Tannhäuser, forsøger at provokere, men hans kunst er servil og overfladisk, og hans hyldest til et snerpet borgerligt ideal om kærligheden provokerer Tannhäuser til at prale åbenlyst af, at han har levet i synd og imod alle gode borgerlige moral-begreber.
Alle er chokerede over Tannhäuser. Elisabeth beder fortvivlet alle om at give Tannhäuser en chance for at sige undskyld og sone, og de bliver enige om at kræve, at Tannhäuser rejser til Rom og kaster sig for pavens fødder for at bede om tilgivelse.
3. akt
Tannhäuser er optændt af at være en skandale. Han forsvinder igen fra virkeligheden og spærrer sig inde i sit arbejde. Elisabeth søger ham, men da hun ser, at han ikke har taget imod chancen fra samfundet om accept og ikke kommer tilbage fra Rom med de fromme, forstår hun, at han aldrig kan blive den mand, hun drømmer om. Smerten bliver for stor for hende, og hun dør.
Wolfram ser sin drøm om at være som Tannhäuser smuldre, da han begynder at forstå den pris, Tannhäusers talent har.
Tannhäuser har ikke været i Rom. Men han har skrevet sit livs mesterværk: En historie om, hvordan han drog til Rom og angrede, men blev forstødt af paven. Først den dag – sådan hedder det i værket – hvor pavens stav igen vil blomstre, vil han kunne tilgives. Tannhäuser er begejstret for sit værk og vil nu give sig helt hen til sin muse, leve for sin kunst og glemme alt omkring sig. Men da han ser den døde Elisabeth, brister hans drømme og hans hjerte, og han bryder sammen.
Da kunstneren er død, indtræffer miraklet. Nu kan samfundet uden fare hylde kunstnerens værk og kanonisere det som hans mesterværk: Historien om pavens stav, der skulle blomstre på ny.
Af Kasper Holten