Det Kongelige Teater præsenterer ny fotoudstilling, når balletten og fotografiet mødes og sammen giver publikum mulighed for at opleve en af ballethistoriens mest berømte fortællinger i en moderne fortolkning i værket
La Sylphide – Still life.
Hvad sker der, når ballettens bevægelser møder fotografiets fastfrysning? Hvad opstår, når to så eksistentielt forskellige kunstarter finder sammen på et fælles grundlag af æstetik og visuel skønhed?
Det har den australske kunstfotograf Paul Wesolek undersøgt i samarbejde med balletmester Nikolaj Hübbe og 30 af Den Kongelige Ballets dansere. Resultatet er en ny fortolkning af August Bournonvilles klassiske ballet
Sylfiden – iscenesat til fotografiet. På mere end 20 store sort/hvid billeder fortælles historien i en nyt og mørkere lys. Væk er tyllen og de kønne dekorationer og tilbage står en nøgen og rå historie, fortalt af dansernes kroppe. Nikolaj Hübbe har instrueret danserne for kameraet, mens Paul Wesolek har fotograferet vha. en særlig fotografisk teknik, som bl.a. indebærer, at han ’maler’ på danserne med lys. Udstillingen ledsages af nykomponeret musik af den danske komponist Sune Martin, som har ladet sig inspirere af ballettens originale partitur.
Paul Wesolek er uddannet fra Royal Melbourne Institute of Technology og Parsons School of Design i New York, og har bl.a. arbejdet sammen med David LaChapelle. Paul Wesolek har base i London og bruger en del af sin tid på kunstprojekter, som bl.a.
La Sylphide – Still Life.
Udstillingen løber parallelt med, at forestillingen
Sylfiden spiller på Gamle Scene i programmet
Bournonville og Balanchine, og giver dermed publikum mulighed for at få to forskellige vinkler på en og samme fortælling.
Det er planen at udstillingen skal følge Den Kongelige Ballet på kommende turneer og således give det udenlandske balletpublikum en moderne vinkel på en af romantikkens mest populære balletter.
Få et smugkig
herLa Sylphide – Still Life
13.-26. februar 2010 kl. 16.00-19.30 i prøvesal A på Gamle Scene (lukket søndage), indgang via Kunstnerindgangen på August Bournonvilles Passage 8.
Gratis adgang.
Pressefotos og biografier kan downloades fra teatrets presserum på
www.kglteater.dk
For aftale om interview/reportage kontakt venligst PR Ansvarlig Signe Skovgaard på telefon 33696610/25517610 eller pr. e-mail
sisk@kglteater.dk
Med venlig hilsen
Presseafdelingen
Det Kongelige Teater
E:
presse@kglteater.dk
T: 33696983