Mitos21 - et nyt europæisk teaternetværk Mitos21 er et nyt teaternetværk, som blev grundlagt i oktober 2008 af en række teaterfolk, der alle er tilknyttet markante teaterinstitutioner i Europa.
Mitos21-neværket er grundlagt af:
Marie-Louise Ekman (Teaterchef, DRAMATEN, Stockholm, Sverige)
Emmet Feigenberg (Skuespilchef, DET KONGELIGE TEATER, Danmark)
René Gonzalez / Barbara Suthoff (Kunstnerisk leder /Leder af internationale projekter, THÉÂTRE VIDY-LAUSANNE, Schweiz)
Mikolaj Grabowski (Kunstnerisk leder, STARY TEATR, Krakow, Polen)
Staffan Valdemar Holm (Kunstnerisk leder, INGMAR BERGMAN INTERNATIONAL THEATRE FESTIVAL, Dramaten, Stockholm, Sverige)
Nicholas Hytner (Kunstnerisk leder, NATIONAL THEATRE , London, England)
Ulrich Khoun / Christa Müller (Kunstnerisk leder/Dramaturg, THALIA THEATER, Hamburg, Tyskland)
Amélie Niermeyer / Manfred Weber (Kunstnerisk leder/Teaterdirektør, DÜSSELDORFER SCHAUSPIELHAUS, Tyskland)
Oliver Reese (Kunstnerisk leder, DEUTSCHES THEATER, Berlin, Tyskland)
Elisabeth Schweeger (Kunstnerisk leder, SCHAUSPIEL FRANKFURT, Tyskland)
Iphigenia Taxopoulou (Leder af internationale projekter, NTNG, Grækenland)
Ivo Van Hove / Wouter Van Ransbeek (Kunstnerisk leder/Direktør, TONEELGROEP AMSTERDAM, Holland)
Gábor Zsámbéki (Kunstnerisk leder, KATONA JOSZEF SZINHÁZ, Budapest, Ungarn).
Om netværket Mitos [mítos] er det antikke græske ord for ‘tråd’, og refererer primært til myten om Ariadnes tråd, der sikrer, at Theseus kan finde vej ud af labyrinten i sin kamp mod Minotaurus.
Mitos21 er et netværk, der gennem samarbejde mellem professionelle teaterfolk har til formål at undersøge og udvikle de store teatretsinstitutioners rolle, funktion og værdi i det moderne samfund. Netværkets primære ønske er at fremelske uformelle undernetværk af professionelle teaterfolk, og ligeledes at styrke forbindelsen mellem kunstnerisk arbejde og samfundsrelevante spørgsmål af national og international karakter.
Netværket koordineres på skift af medlemmerne og er baseret på et stærkt ønske om at samarbejde på tværs af teaterinstitutionerne. Det er et åbent samarbejde mellem ligesindede teaterfolk i Europa, som også er åbent for deltagelse af kollegaer fra resten af verden. Allerede nu er der planlagt møder, seminarer, samarbejder, co-produktioner mm. i 2009 og 2010 i Stockholm, Krakow, København, London, Frankfurt, Düsseldorf og Santiago i Chile.
Emmet Feigenberg om netværket:
Det har til alle tider været en del af teatrets væsen at forbinde det lokale og det globale. Men i disse år styrkes den internationale udveksling på teaterområdet med rivende hast. Med grundlæggelsen af det nye europæiske teaternetværk tager Det Kongelige Teater et afgørende skridt ind på den internationale arena, som er altafgørende for scenekunstens udvikling i dag.
Obama Victory Speech Project Netværkets første samarbejdsprojekt er Obama Victory Speech Project (4-6 Juni 2009), der præsenteres ved Ingmar Bergman International Theatre Festival (Dramaten 27. maj – 7. juni 2009).
Hvert af de deltagende teatre fra netværket Mitos21 bidrager med en instruktør og en skuespiller, som skal arbejde med en scenisk fremstilling af præsident Barack Obamas sejrstale. De mange forskellige Obamaer vil holde deres tale for festivalpublikummet på Dramaten i Stockholm den 6. juni. De to foregående dage er afsat til workshops og diskussioner med de deltagende kunstnere om retorikken som et mødested mellem teater og politik. De sceniske sejrstaler vil blive optaget og sendt til det Hvide Hus sammen med kommentarer fra kunstnerne om deres oplevelser med at forberede projektet.
Teatre, som deltager i projektet Obama Victory Speech: Det Kongelige Teater, Deutsches Theater (Berlin), Düsseldorfer Schauspielhaus, National Theatre (London), Narodowy Stary Teatr (Krakow), Thalia Theater (Hamburg), Dramaten (Stockholm) samt Teatro Nacional (Santiago de Chile) og Habima (Tel Aviv).
Medvirkende i Obama Victory Speech Project:
Det Kongelige Teater: Olaf Johannessen (skuespiller), Das Beckwerk (instruktør) / Deutsches Theater: Sabine Auf der Heyde (instruktør), Ms Meike Droste (skuespiller) / Düsseldorfer Schauspielhaus: NN\ National Theatre, London: Charlotte Westenra (instruktør), Mr Sacha Dhawan (skuespiller) / Narodowy Stary Teatr: Marta Ojrzynska (skuespiller), Ewelina Marciniak (instruktør) / Thalia Theater: Max Claessen (instruktør), Asad Schwarz-Msesilamba (actor) / Teatro Nacional, Santiago de Chile: NN/Habima, Tel Aviv: Mr Hanan Snir (instruktør), Mr Yigal Sadeh (skuespiller)/Dramaten, Stockholm: Tanja Lorentzon (skuespiller), Staffan Roos (instruktør).
For yderligere information om Den internationale Ingmar Bergman International Teaterfestival og Obama Victory Speech Project se
www.dramaten.se eller
www.bergmanfestival.com - eller kontakt projektkoordinator Louise Belfrage på
louise.belfrage@dramaten.se
For yderligere information om Mitos21 og netværkets medlemmer skriv venligst til
info@mitos21.com
Med venlig hilsen
Presseafdelingen
Det Kongelige Teater
Telefon 33696981
E-mail
presse@kglteater.dk